Abonnementsartikel

Virksomheden Kärcher Center DKM fra Odense vil reklamere for sine rengøringsmaskiner, når man møder tusindvis af landmænd på messen NutriFair i Fredericia.

- Vi sælger professionelt udstyr til blandt andet landbruget, fortæller medindehaver Jeanett Willemose og tilføjer:

- Vores montører er på landevejene alle ugens dage, og vores servicetelefon er åben døgnet rundt.

Kärcher Center DKM har adresse på Ejlskovsgade i den fynske hovedstad. Virksomheden sælger til daglig udstyr til såvel private som til industri, hotel- og restaurationsbranchen samt altså landbruget. Firmaet tilbyder at løse alle slags opgaver inden for det enorme produktsortiment.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

I forhold til landmændene er det primært højtryksrensere - med både koldt og varmt vand - der kan være

interessante for de mange besøgende på messen i Fredericia.

- Vi tilbyder altså også produkter, der ikke nødvendigvis har noget med landbrug at gøre, og disse fortæller vi også gerne mere om på messen. Måske fremmødte landmandskoner eller andre kan lade sig inspirere af eksempelvis produktsortimentet inden for støvsugere og vinduesvaskere, lyder det fra Jeanett Willemose.