Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Grisenoteringen fortsætter sin stigning
I følge Danish Crown er der fortsat en stabil efterspørgsel på grisekød i Europa, selv om grillen fortsat står i skuret over det meste af kontinentet.
- Alle venter på temperaturerne kommer over 25 grader i Mellemeuropa og indbyder til at sidde på terrassen om aftenen, for det skubber altid til efterspørgslen på grisekød. Samtidig giver de mange helligdage på tværs af Europa lidt bump på vejen i øjeblikket. Alligevel er det lykkedes os at give vores priser et lille nøk op her og der, fordi kunderne har fokus på at være på forkant, når grillsæsonen begynder, fortæller Per Fischer Larsen, der er SVP Industry Sales i Danish Crown.
Der er et stabilt salg af nakker, kamme og bove. Salget af bacon og brystflæsk er båret af en god efterspørgsel fra Storbritannien og de store eksportmarkeder, mens markedet for delstykker begynder at røre på sig efter nogle uger med ubalancer på grund af helligdagene.
- Vi har stor interesse fra vores kunder, men alle afventer om priserne får endnu et løft, når grillsæsonen begynder, så der bliver handlet med en meget kort horisont lige nu, siger Per Fischer Larsen.