Lyt til artiklen:

Arbejdstilsynet: Landbruget har ofte fokus på drift og glemmer sikkerheden

00:00
Hastighed: ???x
02:53

Regeringens Ekspertgruppe for Arbejdsulykker anbefaler, at aktørerne i branchen går sammen i et partnerskab for at styrke sikkerhedskulturen i landbruget. Det skal understøtte en stabil drift, hvor man ikke går på kompromis med sikkerheden.

Hvert år dør fem mennesker i gennemsnit, mens de er på arbejde i landbruget. Godt halvdelen af disse dødsulykker sker, hvor arbejdet involverer en maskine.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Derfor er arbejde med maskiner i landbruget det første emne for Ekspertgruppen for Arbejdsulykker, som nu er klar med en rapport med anbefalinger til forebyggelse, skriver Arbejdstilsynet i en pressemeddelelse.

- Ekspertgruppens analyse viser, at der er tre hovedårsager til, at ulykkerne sker. Det er måden maskinerne bliver brugt på, maskinernes indretning og helt overordnet en kultur i landbruget, hvor fokus på drift i praksis betyder, at man går på kompromis med sikkerheden. I ekspertgruppen har vi arbejdet med anbefalinger, som skal ændre ved de årsager, som vi er stødt på gentagne gange, siger Ekspertgruppens formand Dan Radmer Henriksen

Kemihåndteringsapp skal sænke antallet farlige arbejdsulykker

Se også:

Kemihåndteringsapp skal sænke antallet farlige arbejdsulykker

Sikkerhedskultur i landbruget

Ekspertgruppen for Arbejdsulykker anbefaler derfor, at aktørerne i branchen går sammen og danner et stærkt partnerskab med en klar målsætning om, at skabe en sikkerhedskultur i landbruget.

Partnerskabet skal arbejde sammen med de myndigheder, som kan bidrage til at understøtte implementeringen af ekspertgruppens anbefalinger ved fx at styrke undervisningen i maskinsikkerhed på erhvervsskolerne og bidrage til, at udvalgte maskiner indrettes mere sikkert.

- Jeg håber, at aktørerne i branchen tager godt imod anbefalingerne og er klar til at gå sammen i et forpligtende partnerskab. Hvis branchen i højere grad end i dag får holdninger og værdier om et sikkert arbejdsmiljø, vil det også afspejle sig i det daglige arbejde i form af lavere risikovillighed og sammenhæng mellem sikkerhed og planlægning af arbejdet. Landmanden skal sikre sig, at maskinen anvendes under de rette omstændigheder, og at maskinen er den rigtige til opgaven. Samtidig skal både landmand og ansatte vide, hvordan maskinen skal bruges, og lige så vigtigt hvordan den ikke skal bruges. Den udvikling kan branchens netværk støtte op om i alle de sammenhænge, hvor de har kontakt med landmændene, siger Dan Radmer Henriksen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Landmænd skal inspirere hinanden til at undgå arbejdsulykker

Se også:

Landmænd skal inspirere hinanden til at undgå arbejdsulykker

Dybdegående undersøgelse af 17 ulykker

Ekspertgruppen har brugt metoden Accimap til at lave dybdegående undersøgelser af 17 ulykker ved arbejde med maskiner i landbruget.

Metoden bygger på princippet om, at ulykker sjældent er resultatet af enkelte fejl eller hændelser, men snarere et komplekst samspil af faktorer i samfundet og på myndigheds-, branche- og virksomhedsniveau, der påvirker hinanden.

Ekspertgruppen har samlet data fra de undersøgte ulykker og udarbejdet en tværgående analyse af, hvilke medvirkende årsager til ulykkerne der går igen i undersøgelserne.

Læs hele rapporten om arbejdsulykker i landbruget.

Landmand frikendt for ansvar i alvorlig arbejdsulykke med hjullæsser

Se også:

Landmand frikendt for ansvar i alvorlig arbejdsulykke med hjullæsser