Lyt til artiklen:

Kraftkarlen fra Ljungby bliver sluppet løs i stakken til Græsland

00:00
Hastighed: ???x
03:03

På Græsland 25 kan man igen i år opleve stakmaskiner vise, hvad de kan, når græsset skal fordeles og trykkes sammen. Det er en disciplin, der kræver den rigtige mand og ikke mindst det rigtige udstyr.

Fra Ljungby vil man kunne se deres kundefavorit, Ljungby L15 med en kampvægt på 17 tons, 300 hestekræfter, en foldbar græsgreb med hydraulisk afskub fra ACJ Maskiner, og med tvillingehjul foran kommer den til at vise hvad den kan i stakken.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Vi tager selvfølgelig en L15 med til stakken, da det er den vi oplever de fleste maskinstationer og landmænd ser som den perfekte stakmaskine. Udover kampvægten på omkring 17 tons, kan den store motor på 300 hestekræfter håndtere læsset fra de store vogne med en foldbar græsgreb. Det bliver spændende at se om de besøgende kan se hvad det betyder, at have en gummiged med overskud af hestekræfter, når stakken skal laves på Græsland, fortæller Rene Eriksen der er salgschef for Ljungby i Danmark.

Komfort fornyelse på svensk læsser

Se også:

Komfort fornyelse på svensk læsser

rich-media-3
Rostgaard maskinstation kører med Ljungby L15 hvor den er udstyret til at håndtere stakkørsel. Foto: Ljungby Maskin.

Foldbar med afskub

På den kørende demo vil ACJ Maskiner også få vist deres foldbare græsgreb, der kan skubbe græsset af, uden at der skal rystes lige så meget med greben når Ljungby kører i stakken.

- Det er noget der kræver kræfter at kunne håndtere sådan en greb, og vi er da helt sikre på at det vil kunne mærkes både på grejet og chaufføren, at der ikke skal rystes lige så meget med den nye greb for at fordele græsset, fortæller Rene Eriksen.

Ljungby L13

Udover den kørende model, kommer Ljungby også med en fuldt udstyret Ljungby L13, der skal stå på standen. Ljungbys stand deles med maskinstation og entreprenør, John Arnsholt, der til dagligt kører med to Ljungby gummigede i både stak og på entreprenør opgaver.

rich-media-4
Ljungby viser deres model L13 frem på standen. Foto: Ljungby Maskin.

- Med Ljungby L13 vil vi vise vores bud på en læssemaskine, til kunden der eksempelvis gerne vil læsse foder, muge ud og eventuelt hjælpe i stakken. Med en Ljungby L13 læsser får man en læssemaskine, med kraftoverskud og masser af affjedring, der kan udstyres og designes fuldstændig som kunden ønsker. Vi vil også gerne vise, at Ljungby ikke kun er til maskinstationen og entreprenøren, men på blandt andet kvæggårde med mange læssetimer hver dag, har vi produkter der kan forbedre hverdagens gøremål med et ordentligt værktøj, fortæller Rene Eriksen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Elektrisk Ljungby med blå striber trækker nysgerrige blikke på Agromek

Se også:

Elektrisk Ljungby med blå striber trækker nysgerrige blikke på Agromek

Stigende interesse

Ljungby oplever en stigende interesse på de mindre størrelser, som L13 og L11 fra landmænd der har bruger mange timer i en læssemaskine og derfor ser komforten og kræfterne i Ljungbys maskiner som en mulighed for at forbedre arbejdsmiljøet.

- Vi har for nyligt solgt en Ljungby L11 til en mælkeproducent, der valgte præcis den model, fordi den kan dreje 45 grader, har en lille bagende og mulighed for at få et langt bedre arbejdsmiljø når han sidder så mange timer i maskinen hver dag. Den skal læsse fodervognen, muge ud og udføre alle de andre læsseopgaver han har, fortæller Rene Eriksen.

Siwi Hitch

På standen står også en demo enhed fra danske Siwi Hitch, der blandt andet er monteret på en dansk maskine til halm håndtering. Andre redskaber vil også være at finde på standen, hvor Ljungby står klar til en snak om hvad de kan tilbyde.

rich-media-7
Med et Siwi Hitch system bagpå Ljungbyen, kan den flytte vogne som ved halm hvor den kan klare sig selv i høsten. Foto: Ljungby Maskin.
Halmstakning: Ljungby laver specialløsning med Siwi-Hitch

Se også:

Halmstakning: Ljungby laver specialløsning med Siwi-Hitch