Lyt til artiklen:

Agillix efterlyser enklere regler og opfordrer Venstre-minister til handling

00:00
Hastighed: ???x
03:02

- Sagsbehandlingstiderne er en reel hæmsko for væksten. Det er en kæp i hjulet, når vi gentagne gange må rykke for et svar eller får besked på, at vi først kan få et svar måneder ud i fremtiden. I flere år har der med rette været fokus på ventelister i sundhedssystemet, men der skal også være et velsmurt erhvervsliv til at finansiere vores velfærd. Derfor er det vigtigt, at politikerne har fokus på helheden, så vi ikke sander til, siger Uffe Bertelsen, administrerende direktør i Agillix.

Både administrerende direktør Uffe Bertelsen og formand Carl Chr. Pedersen i Agillix opfordrede under besøget Troels Lund Poulsen (V) til at gøre en indsats for at reducere bureaukrati, skriver Agillix i en pressemeddelelse.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Ministerbesøget bød først på rundvisning i Agillix' kontorbygning i Brønderslev, hvor rådgivningsvirksomheden netop har udvidet med 2000 kvadratmeter nye kontor- og konferencefaciliteter til den eksisterende bygning, som ved samme lejlighed er blevet renoveret.

Her mødtes Venstres Troels Lund Poulsen med repræsentanter fra Brønderslev kommune, Dansk Industri og Agillix. Adm. direktør i rådgivningsvirksomheden Agillix, Uffe Bertelsen, opfordrede blandt andet ministeren til at se på, hvordan man kan effektivisere sagsbehandlingstiderne i det offentlige.

L&F vil have kontrolgebyrer reduceret

Se også:

L&F vil have kontrolgebyrer reduceret

Savner regelforenkling

Formand for Agillix, Carl Chr. Pedersen, opfordrede på medlemmernes vegne til regelforenkling.

I øjeblikket oplever landbruget, at der går meget tid med at skulle opfylde komplicerede og omfattende regler, hvor man nogle gange kan blive i tvivl om, hvilket formål de tjener - og den usikkerhed kan i sig selv sætte en kæp i hjulet på nye initiativer og investeringer.

- Vi har mange regler og meget bureaukrati omkring os, som er med til at hindre udviklingen i både landbruget og landdistrikterne. Selvfølgelig skal vi have regler for det, vi går og laver, men det skal være regler, som fungerer. Det kan ikke være rigtigt, at der bliver tolket forskelligt på reglerne, når vi taler EU, nationalt eller ude i kommunerne. Vi har brug for enkle og agile regler, så de bliver nemmere at overholde og følge op på, hvorvidt de bliver overholdt, siger Carl Chr. Pedersen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

DM&E: Tempo 40 er stadig ikke i mål

Se også:

DM&E: Tempo 40 er stadig ikke i mål

Lovede at skærpe fokus på området

Efter mødet med repræsentanterne fra Brønderslev Kommune, Dansk Industri og Agillix tog Troels Lund Poulsen derfra med flere ting på blokken. Han var enig i, der bør gøres mere på området.

- Der er brug for afbureaukratisering i alle dele af samfundet - også i forhold til landbrugssektoren. Vi har haft en åbenhjertig diskussion om nogle af de regler og det bureaukrati, som møder både landbruget og andre dele af erhvervslivet. Det skal vi have et større fokus på, og det har også været mit budskab her i dag, siger Troels Lund Poulsen.

Den udmelding gjorde formand Carl Chr. Pedersen en smule mere optimistisk på medlemmernes vegne.

- Jeg er sikker på, at Troels Lund Poulsen vil stå i spidsen for, at det her bliver løst. Er det en nem opgave? Det er jeg ikke sikker på, men jeg er sikker på, der er sat en god proces i gang, siger Carl Chr. Pedersen.

L&F går ind i maskinstationers dieselsag: Administrativt mareridt

Se også:

L&F går ind i maskinstationers dieselsag: Administrativt mareridt