Har du overblik over kapacitet på dine afløb?

Miljøtilsyn viser ofte, at afløbsforholdene på mange kvægbrug ikke er gode nok, og at konsekvenserne for nærliggende vandløb kan være alvorlige. Det skriver Fjordland i en pressemeddelelse.

Faste pladser som ensilagepladser og møddingspladser er ofte årsagen, og selv små fejl i hældning, randbelægning og opsamlingskapacitet kan føre til store miljøproblemer.

- Vi ser desværre, at mange anlæg ikke fungerer som de skal - og det handler i langt de fleste tilfælde om manglende kapacitet og manglende overblik, siger Mette Kristensen Warncke, miljørådgiver ved Fjordland.

Se også:

Kvægrådgiver: Græs er ikke bare græs - man skal have formålet for øje

Status fra virkeligheden

Ved Thisted Kommunes kampagne i 2024 er der ført tilsyn på otte ejendomme i oplandet til syv forskellige vandløb.

Det har resulteret i 16 indskærpelser, to påbud, fire henstillinger og fem bemærkninger. Særligt ensilagepladser overholder ofte ikke kravene til hældning og randbelægning. Derudover blev der ikke fundet velfungerende udsprinklingsanlæg, hvilket viste sig i form af svedet græs, vandmættede marker og afløb fra markerne.

Et enkelt sted blev der konstateret afløb direkte fra ensilagepladsen til et vandløb, som var tydeligt påvirket af næringsstoffer. Prøver fra udsprinklet vand viste kvælstofindhold over grænsen for, hvad der må udsprinkles som restvand.

Afløbsplaner er afgørende

- Der er stadig mange bedrifter, der ikke har overblik over, hvor deres afløb løber hen - og det gælder også kørearealer og pumpebrønde, siger Mette Kristensen Warncke og fortsætter:

- Uden det overblik kan man ikke handle i tide, og så ser vi desværre konsekvenserne i naturen.

Et gennemarbejdet afløbssystem og en opdateret afløbsplan er ifølge hende nødvendig for både at forebygge forurening og for at kunne agere korrekt ved uheld. Det handler ikke kun om nyetablerede anlæg, da også ældre anlæg skal opdateres og kontrolleres jævnligt.

Et kapacitetsproblem

Det overordnede problem ved udsprinkling er manglende kapacitet. Opsamlingstankene er for små, og udsprinklingsarealet er utilstrækkeligt, peger rådgiveren på.

Se også:

En svækket dansk vandløbsnatur

Når det samtidig ikke er koblet til gyllebeholderen som alternativ, tvinges landmanden til at udsprinkle på marker, der allerede er vandmættede. Det fører til svidning af afgrøder og direkte afløb til naturen.

- Vi ser mange tilfælde, hvor der opsamles fra store arealer, eksempelvis 2800 kvadratmeter, og udsprinkles på under 600 kvadratmeter. Det siger sig selv, at det ikke kan hænge sammen, forklarer Mette Kristensen Warncke.

Det er vigtigt at sikre tilstrækkelig kapacitet til regnvand, smeltevand og almindelig drift - og samtidig vurdere, om jorden overhovedet er egnet til udsprinkling. Hvis ikke, skal der være alternativer, for eksempel tilkobling til gyllebeholderen.

- For at løse eventuelle problemer med afløb på landbrugsbedriften bør både miljø- og kvægrådgivere inddrage afløbsforholdene, når der tales bedriftsudvikling. Med stigende nedbørsmængder og øgede miljøkrav er det vigtigt at sikre robuste løsninger, der kan håndtere fremtidens udfordringer, afslutter Mette Kristensen Warncke.