Abonnementsartikel

Kvægbrugere får rig mulighed for at få gode råd med hjem til deres besætning, når de besøger Vikings stand på den nye landbrugsmesse FarmerTech den 19. ? 20. januar i MCH Messecenter Herning.

- Landmændene vil kunne opleve et stykke af kvægstalden inde i messehallen. Vi rykker ind med både udstillingskøer og Viking-medarbejdere, for vores mål er at hjælpe kvægbrugerne med at finde løsninger, der er tilpasset den enkeltes behov, lyder det fra Viking.

- På FarmerTech laver vi små videns-øer, hvor landmanden kan komme og stille spørgsmål og få en snak med vores dygtige rådgivere. Det er vigtigt for os at få talt med landmændene, og at de også stiller krav til os. For vi er her jo for deres skyld, oplyser Viking, der leverer sæd af tyre i verdensklasse til samtlige kvægbrugere i Danmark.

SimHerd, VikShop og ny insemineringsplan

På messen kan kvægbrugerne blive klogere på mulighederne med SimHerd ? programmet, som simulerer hvert dyr i besætningen over 10 år og samtidig tager højde for sammenhænge mellem produktion, sundhed og reproduktion. Automatisk overførsel af besætningens egne nøgletal gør det muligt at foretage besætningsspecifikke analyser og i sidste ende konkludere, hvilke tiltag der vil have størst effekt i besætningen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Besøgende hos Viking vil også kunne møde folkene bag VikShop, høre mere om den nye insemineringsplan og møde en udenlandsk stordriftslandmand, der kan fortælle om systematik og effektivitet.

Konkret viden til bedriften er en topprioritet

- Innovation og viden er omdrejningspunktet for messen, og det er en topprioritet, at der er aktiviteter for alle deltagere, og at alle får konkret viden med hjem, siger direktør for FarmerTech, Allan Pedersen, der glæder sig over det spændende og relevante program, som Viking stiller med på under messen.