Lyt til artiklen:

Værtskabet for Græsland giver mere, end det tager

00:00
Hastighed: ???x
07:02

Lars Kristensen og Elmegården er for fjerde gang medarrangør og vært for Græsland.

I år foregår Græsland 25 onsdag den 4. juni, og ligesom de tidligere udgaver af Græsland foregår det store arrangement på Elmegårdens 50 hektar store, regulære og centralt beliggende mark lige uden for midtjyske Frederiks.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Men hvorfor har Lars Kristensen brugt store ressourcer på sin centrale rolle i arrangementet, siden det så dagens lys første gang i 2014? Det er et spørgsmål, mange stiller, fordi det er tydeligt, at det kræver et ekstraordinært engagement, blandt andet i form af ekstra arbejdstimer, og desuden kan det heller ikke undgå indimellem at påvirke Elmegårdens ellers rationelle drift.

Spændende samarbejde

Lars Kristensen forklarer, at hans engagement er opstået nærmest lidt efter lidt i årenes løb.

- Det er kommet lidt drypvist, for det begyndte med nogle græsparceller og en planteavlskonsulent, som også var interesseret i maskiner. Men første gang i 2014 tænkte jeg ikke, at det skulle blive det, det er blevet til, siger Lars Kristensen.

Jagten på den gode græsmark med bælgplanter og urter

Se også:

Jagten på den gode græsmark med bælgplanter og urter

Han er dog undervejs blevet meget grebet af arrangementet, som også har opnået en unik position og sidste år trak 6000 interesserede til hans græsmark.

- Det er spændende at være med til at skabe noget sammen med andre, hvor vi spiller ind med forskellige forudsætninger. For ingen af os kunne gøre det alene, siger Lars Kristensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Græsland arrangeres af DM&E Maskinstation, DLF Grovfoder, Maskinbladet og Lars Kristensens bedrift, Elmegården.

Landbrug er det primære

- Mit primære fokus er selvfølgelig at drive landbrug, selvom jeg også bruger en del tid på Græsland indimellem. Der foregår faktisk meget imellem selve arrangementerne, og allerede i år skal vi planlægge sædskiftet frem mod til 2028. Og i årene indimellem foregår der også en del eksperimenter med for eksempel etableringsforsøg, og anlæg af parceller med græssorter, urter og græsblandinger, fortæller Lars Kristensen.

Den holdbare græsmark kræver et godt håndværk ved etablering

Se også:

Den holdbare græsmark kræver et godt håndværk ved etablering

Men han synes også, han får noget ud af indsatsen.

- Det er meget lærerigt og inspirerende at følge med i. Da jeg for en del år siden sagde ja, til at DLF kunne anlægge græsparceller her, fik jeg en del aha-oplevelser, når jeg så hvordan forskellige græsblandinger udviklede sig. Det er virkelig spændende at følge parcellerne igennem sæsonen, men særligt i april og maj, siger han.

rich-media-5
Midt på græsmarken, hvor Græsland 25 foregår, er der anlagt flerårige parceller med forskellige græsblandinger, som følges løbende, og som man kan se nærmere på den 4. juni, når Græsland 25 løber af stablen. Foto: Rasmus Dalsgaard.

Lars Kristensen mener også, at det er meget lærerigt at have et tæt samarbejde med produktchef Gurli Klitgaard fra DLF.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hun lever og ånder for græs, og når man omgiver sig med nørder, bliver man også selv lidt nørd, siger han.

Gårdblanding

Lars Kristensen brugte tidligere standardblandinger, men nu bruger han en gårdblanding, som er tilpasset efter en evaluering af årets erfaringer sammen med den viden, der er opnået ved at følge græsparcellerne i vækstsæsonen.

Nye arter på vej ind i græsmarksblandingerne

Se også:

Nye arter på vej ind i græsmarksblandingerne

- Vi ser på græsmarkerne sammen med Gurli Klitgaard hvert år i august, og så evaluerer vi året og vurderer, hvad vi har opnået, og vi ser, om kvaliteten blev som ønsket. Og så spiller Gurli Klitgaard ind med, hvad der er på vej af nyt fra forsøgene. Og så justerer vi blandingen, fortæller Lars Kristensen.

Han siger selv, at han på en måde er en slags forsøgskanin.

Men han mener også, at det giver fordele, for han opnår at være på forkant med de nyeste sorter og den nyeste viden - og samtidig opnår DLF at se de nyeste sorter under praktiske forhold og i stor skala.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er dog ikke et rent eksperimentarium.

- Det er klart, at vi ikke sår 100 hektar med noget nyt, hvis vi er i tvivl om det, siger Lars Kristensen.

Fordøjelighed

Han er dog ikke i tvivl om, at han opnår en del med fokus på græsset og samspillet med DLF. Og erfaringen viser også, at det, som det hele handler om, fungerer, nemlig at han opnår et godt foder til de 900 køer.

Nu bliver specielle parceller sået til Græsland 2025

Se også:

Nu bliver specielle parceller sået til Græsland 2025

Besætningens ydelse ligger på mere end 14.000 kg EKM i gennemsnit - og er opadgående.

- Det handler ikke kun om at avle meget tørstof. Vi har meget fokus på fordøjelighed, så køerne kan omsætte det til mælk - og vores græs er letfordøjeligt, siger Lars Kristensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Holdbare græsmarker

Men der er mange andre parametre, som også er vigtige for Lars Kristensen.

- Jeg kan for eksempel se, at vi har tættere marker sammenlignet med mange andre. Og vores marker ligger desuden i tre år, siger han.

Han fortæller, at holdbarhed er et emne, som han snakker med DLF om - igen og igen.

rich-media-11
Lars Kristensen har stort fokus på, at Elmegårdens græsmarker skal være holdbare, både af hensyn til økonomi og klima. Foto: Rasmus Dalsgaard.

- DLF har meget fokus på holdbarhed i sit avlsarbejde, og det har vi også meget fokus på, når vi evaluerer vores resultater. Vi ser meget på sorterne og får rigtig mange aha-oplevelser, fordi vi følger dem tæt gennem hele vækstsæsonen - det er virkelig givtigt, siger Lars Kristensen.

Han kan da også se, at Elmegårdens græsmarker bliver et år ældre, end hos mange andre, og han er således ikke i tvivl om, at det fokus, han har sammen med DLF på græssets holdbarhed, giver en stor værdi. Det er desuden godt for klimaet, fordi der frigives CO2 i omlægningsåret, og derfor er der også ekstra tilskud til længere omdriftstid.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der findes sikkert sorter med højere ydelse i andet år, og måske mangler vi fem procent i andet år, men det opvejes rigeligt af, at vi til gengæld har tredje år næsten gratis - og så får vi jo også ekstra tilskud for at lade græsmarken ligge det tredje år, siger han.

Lars Kristensen tilføjer, at man skulle synes, det er dårligt for DLF, at græsmarkerne holder længere, fordi DLF lever af at sælge frø, og når markerne holder længere, sælger de ikke så mange frø.

- Men det er selvfølgelig den helt rigtige tilgang til den langsigtede forretning, mener Lars Kristensen.

En del kviefoder

Det er selvfølgelig ikke lutter fordele at lægge bedrift til Græsland. Arrangementet kan slide en del på marken, som kræver reparation efterfølgende. Og for eksempel står Lars Kristensen tilbage med en del kviefoder.

- Der er en del kompromiser undervejs. For eksempel skårlægges græsset om formiddagen og snittes allerede om eftermiddagen. Sådan ville vi ikke gør normalt, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det kræver også nogle gange et kompromis i forhold til græssets optimale høsttidspunkt, når andre slæt i sæsonen skal tilrettelægges i forhold til, at græsset på de 50 hektar skal have et fornuftigt udviklingstrin til Græsland.

Og så står Lars Kristensen også tilbage med nogle wrapballer, som håndteringsmæssigt ikke passer ind i det daglige arbejde på Elmegården.

En festdag

Græsland koster desuden Lars Kristensen mange arbejdstimer året rundt, men selvfølgelig mest intenst i ugen op til selve arrangementet, hvor hans personale også bruger mange timer.

rich-media-14
I dette forår er der tilsået flere parceller, som kan besigtiges på Græsland 25 - den 4. juni. Foto: Rasmus Dalsgaard.

- Det involverer næsten alle medarbejdere i ugen op til - men det er ligesom at forberede en festdag. De glæder sig, og på selve dagen hjælper de også, og der møder de deres kammerater fra landbrugsskolen, og det er en både faglig og fornøjelig dag for dem, siger Lars Kristensen.

Han fortæller, at Græsland giver en fridag til familiens børn.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er en obligatorisk fridag - også for mange andre børn i området, fortæller han og tilføjer, at arrangementet er meget synligt i lokalområdet og involverer mange lokale - og også frivillige kræfter.

- Det er en dag, folk ser frem til, og som giver gode oplevelser.

Lars Kristensen sammenfatter Elmegårdens indsats med konklusionen:

- Det giver mere, end det tager.