Debat: Højesteret har væltet trappemodellen

Højesteret har med sin dom om MFO-efterafgrøder (Miljø Fokus Områder) af 25. april 2025 sat en klar streg under, at Landbrugsstyrelsen ikke længere kan skære i den grønne støtte alene, fordi en efterafgrøde så dårlig ud den dag, kontrolløren kiggede forbi.

Sagen begyndte i Thy, hvor landmand og medlem af Bæredygtigt Landbrug, Peter Eliassen, fik tre marker underkendt ved et kontrolbesøg den 18. september 2017.

Honningurten var der ikke, og Landbrugsstyrelsen reducerede den grønne støtte og sanktionerede beløbende omtrent 100.000 kroner. Landmanden klagede hele vejen op gennem systemet - først til Miljø- og Fødevareklagenævnet, og siden indbragt sagen for Vestre Landsret, men først i Højesteret vendte sagen.

Højesterets fandt, at Miljø- og Fødevareklagenævnet burde have taget stilling til, om nedbørsforholdene udgjorde force majeure efter EU-reglerne, og hvis det er tilfældet, at landmanden som følge heraf bevarer retten til landbrugsstøtte for de tre marker.

Se også:

Efterafgrødesag får støtte af Højesteret - BL kalder dommen for retshistorie

Højesterets dom betyder, at myndigheden skal undersøge, om voldsomme vejrhændelser eller andre uforudsete forhold udgør force majeure.

Retten til støtte bortfalder altså ikke automatisk, blot fordi plantetætheden er for lav. I den konkrete sag skulle Miljø- og Fødevareklagenævnet have vurderet, om de usædvanligt store regnmængder kunne forklare den manglende honningurt, og om landmanden derfor burde bevare støtten og undgå sanktion.

Dommen rammer indirekte den interne instruks - den såkaldte ' trappemodel'. Instruksen har vel i snart ti år været styrende for kontrollen af MFO-efterafgrøder efter en fast skala: Jo senere på efteråret, jo mere udbredt skulle afgrøden stå.

Det har reelt gjort kravet til en resultatforpligtelse, uden der skeles til årsagerne for manglende plantedække og udbredelse.

Konsekvensen af dommen bør være, at Landbrugsstyrelsen og Miljø- og Fødevareklagenævnet skal genoptage et meget stort antal sager fra de seneste ti år, hvis afgørelserne bygger på trappemodellen uden at inddrage de konkrete forhold.

Forvaltningsretten pålægger myndighederne at genoptage af egen drift, når en ny retstilstand rokker ved den hidtidige praksis.

Se også:

Små fejl i økologiske marker kan koste dyrt på bundlinjen

Landmænd bør dog ikke læne sig tilbage. Har man fået reduceret støtte, fordi efterafgrøden ikke opfyldte 'trappemodellen' og kan man dokumentere, at usædvanligt vejr eller andre forhold uden for landmandens kontrol var udslagsgivende, bør man bede om genoptagelse og henvise til Højesteretsdommen.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at ikke en hvilken som helst årsag kan anerkendes, men betydelig nedbør er med dommen anerkendt som force majeure.

Hvor mange sager og hvor store beløb, der er tale om, er vanskeligt at opgøre på forhånd, men der er potentielt tale om støtteafslag for millioner af kroner.

Og dommens rækkevidde stopper ikke ved MFO-reglerne. Det er nærliggende, at såfremt en hændelse er force majeure eller andre uforudsete omstændigheder i forbindelse med konditionalitet (tidligere krydsoverensstemmelse), så har dommen også relevans.

Helt oplagt er de mange øvrige efterafgrødeordninger, som kontrolleres på samme måde som MFO-efterafgrøder og har ophæng i EU-retlige forpligtelser.

Kort sagt: Højesteret har gjort det klart, at offentlig kontrol skal være fair og faktabaseret. Hvis en efterafgrøde fejler på grund af forhold, landmanden ikke kan styre, skal myndigheden tage det i betragtning, og støtten bortfalder ikke pr. automatik.

Det er værd at notere sig, også for den landmand der i sin tid gav op over for en afgørelse, men som nu har fået en ny chance for at få ret - og sine penge -tilbage.