Danske Skov, der er kendt for især deres ventilationsløsninger, som findes i mange stalde i ind- og udland, går ind i gartnerisektoren.

Det meddeler virksomheden i forbindelse med opkøbet af hollandske Sercom Regeltechniek B.V. , der er en anerkendt specialist inden for styring af ventilation samt procesautomatisering til netop gartnerisektoren

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har ad flere omgange vurderet, hvornår vi skulle træde ind som leverandør til gartnerisektoren. Vi ser fortsat gode vækstmuligheder inden for animalsk produktion, men vi ser også et stort potentiale i at Skovs kompetencer, produkter og globale tilstedeværelse vil være interessant for producenter i den globale gartnerisektor. Med Sercom har vi fundet den rigtige kompetencepartner til at realisere dette potentiale, fortæller Leo Østergaard, administrerende direktør for Skov.

Skov lander rekordresultat efter travlt år
Se også:

Skov lander rekordresultat efter travlt år

Efter opkøbet har det hollandske selskab ændret navn til Skov-Servcom B.V.

Skov-Sercom vil fortsat blive drevet som en selvstændig virksomhed med udgangspunkt i den nuværende adresse i Lisse, Holland. Virksomheden beskæftiger knap 30 medarbejdere og har egen elektronik- og softwareudvikling, produktion af styreskabe, salg og service.

-Jeg er sikker på, at vi vil høste store synergier ved dette opkøb. Med medarbejderne hos Skov-Sercom får vi et team med mere end 40 års erfaring inden for gartneribranchen samt en stærk controller-platform. Sammen med Skovs kompetencer i at udvikle ventilationssystemer vil vi kunne gøre en forskel for vores nuværende og kommende globale kunder i gartneribranchen, siger Leo Østergaard.

20 år i Asien har gjort Rasmus til en unik profil
Se også:

20 år i Asien har gjort Rasmus til en unik profil

Som med de andre forretningsområder i Skov, skal investeringen i dette nye forretningsområde også ses som en langsigtet strategi og investering.

Artiklen fortsætter efter annoncen

-At træde ind i et nyt forretningsområde med eksisterende stærke leverandører undervurderer vi ikke. Det vil kræve hårdt arbejde, vedholdenhed og innovative løsninger. Det kender vi fra vores nuværende forretningsområder, og derfor er vi overbevist om, at vi også kommer til at lykkedes i dette område, slår Leo Østergaard fast.

Skov har tidligere desuden investeret i udstyr til insektproduktion