Lyt til artiklen:

Hos Halm 80 får de gåsehud af at tale om dårligt vejr i høst

00:00
Hastighed: ???x
03:11

Hos den fynske virksomhed Halm 80 er høsten altid årets højdepunkt.

- Vores kick i løbet af et år er de halvanden til to måneder, hvor der er høst. Det er pissesjovt, når det kører, men jeg kan næsten få gåsehud af at tale om dårligt vejr i høst, siger Christopher Jensen, der ejer Halm 80, der holder til i Ørbæk på Østfyn, i denne uges udgave af podcasten Maskinstationen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvert år presser Halm 80 selv mellem 60.000 og 80.000 baller i høsten, og samlet håndterer og leverer de knap 100.000 tons halm til varmeværker.

Podcast: Vejret betyder alt i halmbranchen
Podcast

Maskinstationen

Episode 104: Vejret betyder alt i halmbranchen

- Jeg glæder mig til at skulle være i godt humør til høst 2025. Det er målet. Med vejret er det sjovt, når det hele lykkes, og det hele kører. Det er der, hvor vi synes, at vi shiner - både som virksomhed og personligt, siger halm-entusiasten, der påpeger, at hans mål hver dag er glade kunder, glade medarbejdere og lave omkostninger på at bjerge tørret halm i stabilt vejr.

rich-media-3
Christopher Jensen er anden generation hos den fynske virksomhed Halm 80. Foto: Landbrugspodcasten.

For Christopher Jensen betyder vejret ekstra meget, så han kan også huske, hvordan vejret har været tidligere høstsæsoner - og endda er der præcise dage, hvor han kan huske, hvordan vejret var.

- Jeg kan fortælle, hvordan vejret var den 19. august 2024, for der var jeg på vej Brøns for at hente reservedele til en presser. På køreturen fra Ørbæk til Brøns og tilbage til Fyn igen havde jeg fået skæld ud hele vejen ud og hjem. Der var bægeret ved at være fyldt. Det var ikke decideret mig, vores kunder var trætte af, men det var ren frustration over hele linjen over dårligt vejr og efterafgrøder, der skulle sås, og der var stort set ikke høstet, der hvor der skulle sås, fortæller Christopher Jensen og fortsætter:

Sjældent er der flyttet så meget halm fra øst til vest

Se også:

Sjældent er der flyttet så meget halm fra øst til vest

- Det er der, vi havner, når det driller hele vejen rundt. Det var en høst, hvor der ikke var tid eller plads til de store smil. Gennemsnitlig havde alle en temmelig ringe høst på grund af en våd vinter og sen sået vårafgrøder. En høst med noget dårligt vejr giver noget frygteligt til os alle sammen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Til gengæld kan rigtig godt vejr også give frustrationer hos kunderne.

- En høst som i 2022 kunne vi også få på puklen over, at halmen ikke var væk fra marken den 2. august.

Madlevering under høsten

Når det er højsæson med høstarbejdet, bliver de 12 faste medarbejdere suppleret med flere sæsonarbejdere, så staben kommer op på 20 til 25 mand. I år er det tredje sæson, at Halm 80 sørger for at køre med rundt til medarbejderne med mad på høstdage.

- Det fungerer de dage, hvor der er mange timers arbejde. De seneste år har det været vores mekanikers datter, der har kørt mad rundt, og det er noget, der bliver sat pris på, så det er noget, der er kommet for at blive, siger Christopher Jensen.

Maskinstation jubler: Der er virkelig lagt i posen til en god sæson

Se også:

Maskinstation jubler: Der er virkelig lagt i posen til en god sæson

Når høsten er i hus, bliver der pustet ud, og medarbejderne samles flere gange.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi holder en forfest til høstfesten, som vi plejer at kalde for en pølsefest, hvor vi samles og klapper hinanden på skuldrene og siger, at vi gjorde det igen i år. Til høstfesten er koner og kærester også inviteret med. Og så holder vi en julefrokost i løbet af foråret.

Lyt til første afsnit, hvor Christopher Jensen er gæst i podcasten Maskinstationen herunder.

Podcast: Presser 80.000 baller i løbet af høsten
Podcast

Maskinstationen

Episode 103: Presser 80.000 baller i løbet af høsten