Lyt til artiklen:

Landbruget udgør mindre end halvdelen af DLR Kredits realkreditlån

00:00
Hastighed: ???x
02:28

Landbrugsejendomme udgør en faldende andel af DLR Kredits realkreditfinansiering.

Det viser en opgørelse i kvartalsrapporten over DLR Kredits realkreditlån fordelt på forskellige ejendomskategorier. Opgørelsen viser, at landbrugsejendomme ved udgangen af første kvartal udgjorde 49,6 procent mod 50 procent ved årsskiftet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mange landbrugskunder er en risiko - Finanstilsynet giver DLR flere påbud

Se også:

Mange landbrugskunder er en risiko - Finanstilsynet giver DLR flere påbud

Den faldende andel er sket på trods af, at første kvartal ifølge kvartalsrapporten viser en udlånsvækst til landbrug 4,2 procent.

DLR Kredit finansierer flere ejendomstyper, men fleste udgør en forsvindende lille andel af det samlede udlån. De store kategorier ud over landbrugsejendomme er private beboelsesejendomme til udlejning, som tegner sig for en uændret andel på 22,9 procent samt kontor- og forretningsejendomme med en stigning fra 17,1 procent ved årsskiftet til 18,2 procent tre måneder senere.

Tallene afspejler således indledningen i DLR Kredits netop offentliggjorte kvartalsrapport, hvor selskabet skriver, at DLR finansierer landbrugs- og erhvervsejendomme i samarbejde med 41 landsdækkende og lokale pengeinstitutter, der samtidig udgør hovedparten af DLR's aktionærkreds.

Kvartalsrapporten viser desuden, at DLR Kredit i årets første tre måneder havde en stigning i antallet af udlån på netto 325 til i alt 74.040.

Gode bytteforhold i landbruget

DLR Kredit opnåede i første kvartal et resultat før skat på 384 millioner kroner, hvoraf de 157 millioner skyldes et positivt fondsafkast.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Indtægterne fra bidrag udgjorde 501 millioner kroner i kvartalet.

Tab og nedskrivninger forblev ifølge ledelsen lave i første kvartal med syv millioner kroner, og ledelsen tilføjer, at DLR's kunder fortsat har en tilfredsstillende indtjening, og at der er gode bytteforhold i landbruget

DLR tjener næsten to milliarder kroner på bidrag

Se også:

DLR tjener næsten to milliarder kroner på bidrag

Overordnet vurderes DLR, at selskabets portefølje er relativt robust, og samtidig konstateres, at restanceniveauerne fortsat er meget lave.

Men ledelsen vurderer også, at der er en betydelig usikkerhed.

- Og det kan medføre en højere risiko for tab end den, der er afspejlet i de individuelle og modelberegnede nedskrivninger. I den forbindelse er der taget udgangspunkt i tabshistorik tilbage fra finanskrisen, ligesom der er foretaget scenarieberegninger i relation til risici for stormflod og skybrud, samt usikkerhed omkring implementering af "Aftale om et grønt Danmark", skriver ledelsen i kvartalsrapporten.