Lyt til artiklen:

Arla overtager 137 år gammelt andelsmejeri

00:00
Hastighed: ???x
01:31

Them Andelsmejeri bliver, hvis konkurrencemyndighederne godkender det, en del af Arla, det oplyser Them Andelsmejeri i en pressemeddelelse.

- Det er selvfølgelig en speciel dag, men jeg er ikke i tvivl om, at det er den helt rigtige løsning for vores andelshavere og for vores forretning, siger Administrerende direktør for Them Andelsmejeri Søren Hansen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Andelsmejeriet kontaktede i foråret 2024 Arla for at undersøge, om Arla ville byde mejeriets 12 andelshavere velkommen, og samtidig stå for den fremtidige produktion af Them oste.

Det førte til en aftale der betyder, at Arla får ansvaret for at sikre, at der også i fremtiden vil være Them oste rundt omkring i de danske kølediske.

Andelsmejeri blæser politikere bagover

Se også:

Andelsmejeri blæser politikere bagover

- Vores ejere har besluttet, at der er brug for at finde en større samarbejdspartner, der kan sikre den fremtidige udvikling af vores forretning. Derfor har vi afsøgt markedet for at finde den ideelle partner. Det har vi fundet i Arla, og jeg er glad for, at vi er blevet enige om en aftale, der sikrer, at andelshaverne i Them kan fortsætte som andelshavere i Arla, siger Søren Hansen.

Them Mejeri producerer hovedsageligt gul ost, og landedirektør for Arla Danmark, Henrik Lilballe Hansen, glæder sig til at byde velkommen til 12 nye andelshavere og til at få Them ost, som en del af sortimentet.

- Them er et traditionsrigt mærke i Danmark, og da henvendelsen kom, var jeg ikke i tvivl om, at det giver mening både for Arla og for Them at sikre mærkets eksistens som en del af Arla-familien, siger Henrik Lilballe Hansen.