Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Rekord mange dyr skal bedømmes på Fjerritslev Dyrskue
Der er rekord mange dyr, der skal bedømmes, når Fjerritslev Dyrskue løber af stablen den 10. maj, meddeler Agillix.
Hele 208 dyr er tilmeldt skuet, og det vækker stor tilfredshed hos dyrskuekoordinator Karin Møller Larsen.
- Vi er begejstrede for, at vi endnu engang kan præsentere rekordtilmelding. Interessen fra både udstillere og besøgende vokser støt, og det viser, at Fjerritslev Dyrskue virkelig har etableret sig som en forårsfest, hvor land og by mødes omkring fascinationen af flotte dyr, siger hun.
Særlig hos kødkvæget er der bemærkelsesværdigt mange dyr tilmeldt. 89 høveder er tilmeldt, og iblandt dem finder man både Charolais og Limousine.
Det er dog ikke kun kødkvæget, som dukker talrigt op. Også blandt malkekøerne er der noget at se frem til, og holsteinerne står stærkt med 71 tilmeldte dyr.