Lyt til artiklen:

Wrap til heste er en særlig disciplin

00:00
Hastighed: ???x
01:45

På Græsland 2025 præsenteres teknikken til at frembringe højkvalitets wrap. Her vil være fokus på alt fra skårlægning, river samt presning og indpakning af wrapballer.

Det gode håndværk i marken er nødvendigt for at producere højkvalitets wrap til hestene. En god kvalitets-hestewrap starter med græsmarken. Her vælges en græsblanding, der kan opfylde målet for den foderkvalitet, der ønskes i wrappen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Urter og bælgplanter i græsmarken giver muligheder

Se også:

Urter og bælgplanter i græsmarken giver muligheder

De forskellige HorseMax græsblandinger fra DLF er sammensat således, at de kan opfylde de forskellige hesteracers behov. I sammensætningen er der blandt andet fokus på sukker-, protein- og energiindholdet i de forskellige græsarter, således at der sikres en holdbar mark samtidig med et højt græsudbytte og optimal kvalitet.

Kig i dagens løb forbi græsparcellerne på Græsland, hvor du blandt andet kan se de forskellige HorseMax græsblandinger og få en snak om valget af den bedste græsblanding til heste.

I forbindelse med wrap temaet klokken 19.00 vil der være en demonstration af maskinerne til fremstilling af hestewrap. Her vil du kunne se pressere og indpakkere i aktion og få en snak med de forskellige repræsentanter for maskinerne.

rich-media-3
Mange var interesserede i at høre Eva Gleerups faglige indlæg om hestewrap på Græsland 22. Hun vender tilbage på Græsland 25, og det bliver desuden muligt at se de forskellige wrapmaskiner i arbejde. Arkivfoto: Rasmus Dalsgaard.

Herudover vil Eva Lind Gleerup fra Erhvervsakademiet i Århus give sit bud på produktion af optimal hestewrap.

Hun har blandt andet fokus på, hvilken wrapkvalitet, der efterspørges af hesteejerne, og hun vil desuden give input til valget af slætstrategi i forhold til den ønskede foderværdi.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fagligt fokus på grovfoder til heste

Se også:

Fagligt fokus på grovfoder til heste

En grovfoderanalyse kan efterfølgende vise den opnåede grovfoderkvalitet, der vil afhænge meget af management i græsmarken, valget af græsblanding samt slættidspunktet.

Grovfoderanalysen kan vise, hvilke punkter man skal være opmærksom på, når hestenes fodring skal planlægges.