Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Anklager kræver gårdejer frakendt retten til at holde dyr efter 55 tilfælde af misrøgt
En fynsk gårdejer risikerer både fængsel, bødestraf og frakendelse af retten til at holde dyr i en sag der omfatter 55 forhold om misrøgt og mishandling af grise, kvæg, heste og får over flere år. Det skriver TV2Fyn, som har set anklageskriftet i sagen.
Sagerne går helt tilbage til vinteren og foråret 2021, og flere af forholdene er ifølge anklagerne fortsat til trods for, at politiet har pålagt ejeren at udbedre dyrenes forhold.
Et eksempel er vinteren 2021, hvor 400 grise har færdedes frit udendørs i temperaturer omkring frysepunktet, hvor de skulle deles om i alt 195 kvadratmeter hytter, trods lovkrav om 500 kvadratmeter hytter.
En anden sag fra samme periode 2021 handler om et underernæret lam, der manglede 5-10 centimeter af højre bagben, havde fugtig hud og et sår på undersiden.
I december 2022 har myndighederne desuden opdaget 363 kreaturer i en stald med et flere centimeter tykt gødningslag i gange og båse. Dyrene havde ikke adgang til tørt leje, to havde afrevne horn, mens en ko var halt uden at have været behandlet.
I følge TV2 Fyn har anklagemyndigheden to gange undervejs måttet udvide anklageskriftet med yderligere forhold. Det endelige anklageskrift er gjort færdigt i august 2024.
Der forventes dom i løbet af maj måned, og den tiltalte har ingen kommentarer til mediet.