Lyt til artiklen:

Dansk Fåreavl: Vi skal have regulering af ulv i en eller anden form

00:00
Hastighed: ???x
02:56

Tre fåreavlere fra foreningen Dansk Fåreavl er på vej til Oksbøl. De er spændt på at høre, hvilke tiltag for regulering af ulv, som minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S) har med i værktøjskassen til et indkaldt pressemøde klokken 14.30 i Oksbøl.

- Fåreavlerne i Varde Kommune har haft mange angreb, vi taler rigtig mange angreb. Det kan ikke blive ved med at gå. Vi har i foreningen længe talt for en regulering af ulve i en eller anden form. Det er den eneste løsning for at komme videre, siger Bente Østergaard, formand for Dansk Fåreavl.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En delegation fra Dansk Fåreavl mødtes i februar med Jeppe Bruus på Christiansborg, hvor de fik lejlighed til at fortælle om de trængsler, som fåreavlerne står med i mødet med ulven.

Dyrenes Beskyttelse vil skræmme ulve med paintballkugler

Se også:

Dyrenes Beskyttelse vil skræmme ulve med paintballkugler

- Vi har løbende været i kontakt og kommet med flere indspark til ministeren. Jeg håber han har lyttet. Jeg er spændt på at høre, hvad ministeren vil præsenterer i dag. Jeg har slet ingen fornemmelse af, hvad forvaltningsplanen kommer til at indeholde, men jeg håber at regulering er en del af planen, siger Bente Østergård.

Efter mødet i februar var Jeppe Bruus klar i mælet.

- Vi skal i Danmark selv skal have lov at regulere ulvebestanden, sagde han.

EU-landene er blevet enige om, at de vil ændre ulvens status. Den går nu fra en status som "strengt beskyttet" til at være "beskyttet". Hvis forslaget bliver godkendt af Europa-Parlamentet, betyder det, at Danmark får nemmere ved at regulere ulvebestanden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ulvens status ændres i EU og baner vej for nye danske regler

Se også:

Ulvens status ændres i EU og baner vej for nye danske regler

Problemulve

Helt konkret håber Dansk Fåreavl, at ministeren vil give tilladelse til at skyde nogle af problemulvene, som gentagne gange angriber får.

- Hvis man giver tilladelse til at skyde nogle stykker, så er vores håb, at ulvene bliver skræmt væk fra de områder, hvor der i dag er mange angreb. Håbet er, at ulvene vil opholde sig i de områder af Danmark, hvor der ikke bor så mange mennesker, og ikke er så mange dyreholdere. Vi har faktisk mange store urørte områder i Danmark, hvor der er plads til ulvene, siger formanden.

I 2022 registrerede Miljøstyrelsen 32 ulveangreb på husdyr.

Angrebene blev næsten fordoblet i 2023, hvor der blev registreret 57 tilfælde.

Opgørelsen fra 2024 er endnu ikke offentliggjort.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ulvebestanden er på det højeste niveau i nyere tid

Se også:

Ulvebestanden er på det højeste niveau i nyere tid

Dansk Fåreavl vil rigtig gerne have et præcist overblik over, hvor mange får, der er angrebet og døde efter ulveangreb i løbet af 2024, men det tal er ikke sådan lige at få fat i.

- Vi taler selvfølgelig med vores medlemmer om det tab, de har lidt, men vi har ikke det fulde overblik fra hele landet. Vi har for længe siden søgt aktindsigt i tallet hos ministeriet. Men vi har fået at vide, at vi først kan få tallet den 26. maj. Det, synes jeg faktisk, er utilfredsstillende, siger Bente Østergård.