Lyt til artiklen:

Her er de nye lovkrav til medarbejderboliger

00:00
Hastighed: ???x
01:05

Fremover kan arbejdstilsynet komme på besøg ikke bare på bedriften og arbejdspladsen, men også i boliger, som man stiller til rådighed for sine medarbejdere.

En ny lov dikterer nemlig en række krav til medarbejderboliger, som træder i kraft 1. juli.

Artiklen fortsætter efter annoncen

"Lov om indkvartering af ansatte" oplister krav, som skal være opfyldt, hvis man som arbejdsgiver stiller en bolig til rådighed for ansatte. Overordnet kræver loven, at indkvarteringen ikke er sundhedsfarlig ved sin beliggenhed, indretning eller øvrige forhold.

Derudover skal medarbejderboligen opfylde fem krav:

  1. Der skal være tilfredsstillende adgang til wc og godt og tilstrækkeligt drikkevand, og der skal være behørigt afløb for spildevand.
  2. Der må ikke indkvarteres flere end to personer pr. beboelsesrum. Dette gælder dog ikke ved forøgelse af antallet af beboere i indkvarteringsperioden, når forøgelsen skyldes den indkvarteredes børn eller den indkvarteredes ægtefælle eller samlever eller disses børn. Det samlede antal personer, der bor i boligen, kan herudover overstige to personer pr. beboelsesrum, når boligens areal er på 20 m2 eller mere pr. person.
  3. Beboelses- og opholdsrum skal yde tilfredsstillende beskyttelse mod fugtighed, kulde, varme og støj.
  4. Beboelses- og opholdsrum skal have fyldestgørende adgang for dagslys og forsvarlig adgang for luftfornyelse gennem et eller flere oplukkelige vinduer direkte til det fri.
  5. Beboelses- og opholdsrum skal have mulighed for tilstrækkelig opvarmning og have et tilfredsstillende indeklima.
Arbejdstilsynet kan banke på inden længe, hvis du har medarbejdere boende

Se også:

Arbejdstilsynet kan banke på inden længe, hvis du har medarbejdere boende

Først og fremmest siger loven, at Arbejdstilsynet altid har adgang til en medarbejderbolig i det omfang det kræver at føre det fornødne tilsyn, herunder lave fotografisk dokumentation.

Hernæst har både ejer og ansatte pligt til give de oplysninger, som er relevante for at tilsynet kan gennemføres.

Skulle Arbejdstilsynet komme forbi, og et eller flere punkter ikke er opfyldt, er der risiko for sanktioner i form af bøder.