Lyt til artiklen:

Dansk undergrundsløsner kan tøjles med 180 hestekræfter

00:00
Hastighed: ???x
03:00

NHS Newage Tx Meliorator er det mundrette navn på en ny undergrundsløsner, som silkeborgensiske NHS Maskinfabrik har udviklet i samarbejde med Axel Månsson. Det skriver maskinfabrikken i en pressemeddelelse.

Undergrundsløsneren er liftophængt og konstrueret til jordforbedring, også kaldet meliorering, på marker, enge og lignende, hvor jordlagene er sammenkørte eller på anden måde blevet komprimerede og lagdelte, så overfladevand ikke har en naturlig nedsivning og naturlig iltning i dyrkelseslaget er nedsat. Det kunne for eksempel også være en pløjesål.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ved hjælp af to eller op til fem dybdejusterbare tænder bearbejder undergrundsløsneren jorden i hele arbejdsbredden i op til en meters dybde. Her brækkes de sammenkørte jordlag fra hinanden.

Bounum går i dybden med undergrundsløsner

Se også:

Bounum går i dybden med undergrundsløsner

Første salg i bogen

Maskinen op opbygget i løse tandmoduler, som monteres på en kraftig bom, der passer i liften. X´et i modelnavnet markere antallet af tænder, og maskinen fås som T2, T3, T4 eller T5, med arbejdsbredder fra 1,8 til 4,2 meter.

- Vi har solgt, testet og leveret den første NewAge T4 til Axel Månsson A/S i Brande, der har været medudvikler på den nye maskine. Det har været et fantastisk forløb, hvor vi frit har kunnet trække på Axel Månsson-teamets store viden om jordbearbejdning og ikke mindst kendskab og erfaring med den hidtidige konstruktion af melioratoren, fortæller en tilfreds Ejner Husted fra NHS Maskinfabrik.

Han peger på, at klimaforandringer med øgede nedbørsmængder samt skærpede restriktioner på anvendelse og udledning af kvælstof og pesticider i åer og vandløb har gjort maskinen mere relevant end nogensinde før.

rich-media-3
Tænderne arbejder i 40 til 65 centimeter med virkning ned til 100 centimeter. Foto: NHS Maskinfabrik.

NHS Newage Tx Meliorator er indrettet sådan, at tændernes bredde kan indstilles trinløst, og manuelt ind- eller udkobles efter behov. Samtidig er der mekanisk stenudløser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Arbejdsdybden er variabel fra 40 til 65 centimeter, og ifølge producenten har hver tand en påvirkningsbredde på 90 centimeter. Det betyder ifølge NHS Maskinfabrik, at effekten kan ses helt ned til 100 centimeter nede.

Det skyldes at tænderne er udformet til at bryde og løsne jorden uden at skabe kaneler, så der dannes en svampe-effekt i jorden.

Utrolig kraftig undergrundsløsner til effektiv dybdebehandling

Se også:

Utrolig kraftig undergrundsløsner til effektiv dybdebehandling

Lavt effektbehov

Den særlige vinkling og virkemåde på tænderne betyder også, at effektbehovet er opgivet som 180 hestekræfter, dog afhængigt af jordbundsforhold.

- Maskinens tyngdepunkt og placering i forhold til traktorens trepunktophæng giver optimal vægtfordeling og dermed den bedst tænkelige vægtoverføring til traktoren. Tilsammen maksimerer dette traktorens evne til at omdanne sine hestekræfter til reel trækkraft, siger Ejner Husted og tilføjer:

- Melioratoren er jo et redskab, udviklet til miljø- og jordforbedring. Dermed har det været et væsentligt fokuspunkt i vores udvikling, at maskinen ikke kræver maskinhusets allerstørste traktorer i drift, hvilket tilgodeser både maskinens virkning - altså selve jordforbedringen og ikke mindst miljø og driftsøkonomi.

rich-media-7
Maskinen er testet hos Axel Månsson. Foto: NHS Maskinfabrik.