Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Efterafgrødesag får støtte af Højesteret - BL kalder dommen for retshistorie
Højesteret giver Bæredygtigt Landbrug medhold i efterafgrødesag i Thy.
I den netop afsagte dom udtaler Højesteret:
"Sagen hjemvises til Miljø- og Fødevareklagenævnet" står der i Højesterets dom fra 25. april 2025.
Sagen drejer sig om landmand Peter Eliassen fra Hassing i Thy, der uforvarende blev hovedperson i den såkaldte efterafgrødesag.
Han såede helt efter planen MFO-efterafgrøder - en blanding af olieræddike og honningurt - i god tid den 10. august 2017 inden såfristens udløb den 20. august, skriver Bæredygtigt Landbrug i en pressemeddelelse.
Den 22. september fik han kontrol fra Landbrugsstyrelsen, der underkendte størstedelen af hans MFO-efterafgrødearealer. Konsekvensen blev et støttetræk i størrelsesorden 2/3 af MFO-arealet og en sanktion.
Peter Eliassen stævnede sammen med Bæredygtigt Landbrug Miljø- og Fødevareklagenævnet. Retssagen endte i dag den 25. april 2025 i Højesteret.
Ikke ansvarlig for guds vilje
- Det er en meget stor dag i dag, siger chefjurist Nikolaj Schulz, og fortsætter:
- Nu skal jeg gennemgå dommens præmisser sammen med advokat Gert Lund, men noget kunne tyde på, at Højesteret kunne være enige i, at en landmand ikke er ansvarlig for guds vilje. Efterafgrøder er et praktisk mareridt, fordi datoerne ikke passer med tidspunkterne for høst. Kornet er ikke høstmodent. Så er det for vådt. Så flyttes fristen. Nogle har undersået i kornet, andre har dårlig nok nået at bjærge årets indtægt: Høsten.
- Der er kastet meget forvirring ind i denne sag med force majeure, såmetoder, trappemodel, var det nu også så vådt - og hvad ved jeg. Vi har holdt fast i, at en landmand ikke skal være ansvarlig for det hændelige, siger Nikolaj Schulz.
- Det her kan potentielt betyde, at Landbrugsstyrelsen og Miljø- og Fødevareklagenævnet ikke kun skal genoptage Peter Eliassens afgørelse, men rigtig mange afgørelser. Kæmpe tillykke til Peter Eliassen - og så er der også skrevet et lille stykke retshistorie for danske landmænd - og dermed også et stort tillykke til dem, slutter chefjuristen for Bæredygtigt Landbrug.