Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Priserne løfter sig på alle markeder: Kreaturnoteringerne fortsætter op
De gode tider for Danish Crown Beefs kreaturnoteringer fortsætter i den kommende uge, hvor Dansk kalv og kalve under 12 måneder stiger med 50 øre, mens alle øvrige kategorier stiger med 30 øre.
Det meddeler Danish Crown i en pressemeddelelse. Dermed fortsætter de seneste måneders optur.
- Vi løfter kontinuerligt priserne på alle markeder - også det danske. Her ser vi de første tendenser til, at forbrugernes efterspørgsel samler sig om kampagner og knap så meget på det kontinuerlige hverdagssalg. Det er et billede på de stigende priser, som vi naturligvis følger tæt, men som tingene står lige nu, skal priserne op, siger Henning Sønnichsen, der er salgsdirektør i Danish Crown Beef, i markedsberetningen.
I markedsberetningen lyder det desuden:
Det europæiske marked for okse- og kalvekød er kommet pænt gennem påsken, hvor helligdagene gør udbuddet mindre. Kombineret med en god efterspørgsel gør det, at salgsafdelingen i Danish Crown Beef har hævet priserne.
- Den generelle tendens fortsætter. Vi har et stærkt sydeuropæisk marked, som fortsat aftager de udsøgte udskæringer, og som ikke ser ud til at skulle ned i kadence. Samtidig betyder påsken, at Grækenland igen vågner op efter en lang faste, og det er i begge tilfælde til løftede priser, så vores eksport til de nære markeder er med til at sikre en stærk afsætning, siger Henning Sønnichsen.
Udenfor Europa er markederne mindre interessante, da priserne her er på et lavere niveau. Derfor fokuseres der på fersk salg i Europa, mens biprodukterne sælges pænt på blandt andet de afrikanske markeder. På det danske marked handler det om at få mængderne til at gå op med kundernes efterspørgsel.