Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Overvældende interesse fra lodsejere til at rejse skov
Landmænd og lodsejere vil rejse skov som aldrig før.
Det oplever skovfoged og skovrejsningsspecialist Martin Snedker Hansen, Skovdyrkerne Syd.
Han kalder interessen for skovrejsning for overvældende - og usædvanlig.
- Jeg har arbejdet med skovrejsning i næsten 16 år, og jeg har aldrig oplevet noget lignende. Vi har allerede nu fået flere henvendelser, end vi fik de seneste to år til sammen, siger Martin Snedker Hansen.
Det er vel at mærke, selvom der stadig er flere måneder til fristen for årets ansøgninger til Landbrugsstyrelsen, skriver Skovdyrkerne i en pressemeddelelse.
Ifølge Martin Snedker Hansen har der mange forskellige årsager til, at lodsejere eller private vil rejse skov.
Nogle er landmænd, som vil tage klimainitiativer på egen hånd - før lovgivningen eventuelt stiller krav.
Andre interesserede er private, der er flyttet på landet.
- Her handler det ofte om, at man gerne vil forbedre natur og herlighed - og samtidig yde en klimaindsats, siger skovrejsningsspecialisten.
Flere støttemuligheder
Der er i øjeblikket flere tilskudsordninger til skovrejsning. Man kan benytte Klimaskovfonden og Landbrugsstyrelsens ordning, mens Nyskovfonden henvender sig til små arealer.
- Der er markant højere tilskud, hvis man søger Klimaskovfondens tilskudsordning, siger han.
- Men her skal man være opmærksom på, at fonden overtager det fremtidige CO2-optag på arealet. Man kan altså ikke efterfølgende gå ud og sælge CO2-kreditterne. Man må dog godt medregne CO2-optaget i ejendommens eget CO2-regnskab, siger Martin Snedker Hansen.
Anderledes er det med Landbrugsstyrelsens ordning. Her beholder man det fremtidige CO2-optag fra skoven.
- Med Landbrugsstyrelsens ordning hedder støttebeløbet i år 37.500 kroner pr. hektar. Det er mindre end Klimaskovfonden, men til gengæld beholder man alle rettigheder over CO2-puljen på arealet, siger skovfogeden.
Grøn Trepart
Martin Snedker Hansen gør opmærksom på, at det i år er sidste ansøgningsrunde med den velkendte skovrejsningsordning fra Landbrugsstyrelsen.
- Det skyldes, at den offentligt støttede skovrejsning fremover vil ske igennem Grøn Trepart. I forbindelse med sidste års lancering af Grøn Trepart blev der lagt op til 75.500 kroner i støtte pr. hektar. Men der mangler fortsat mange detaljer om ordningen, siger han.
- Fra politisk side er der lagt op til, at vi skulle få bekendtgørelsen her til efteråret 2025. Når den kommer, ved vi præcist hvilket tilskud og hvilke krav, der vil blive stillet med skovrejsning igennem Grøn Trepart, siger Martin Snedker Hansen.
Ingen brændte broer
Skovfogeden gør det klart, at interesserede landmænd og lodsejere roligt kan søge via de ordninger, som allerede nu er kendte. Det er nemlig altid muligt at annullere tilsagnet og i stedet hoppe over i Grøn Trepart, hvis den ordning er mere attraktiv.
- Man brænder ingen broer ved at søge Landbrugsstyrelsen eller Klimaskovfonden. Man kan altid takke nej, når tilsagnet kommer. Til den tid vil man uden problemer kunne søge Grøn Trepart i stedet for, lyder det fra Martin Snedker Hansen.
Han opfordrer interesserede til at komme i gang så hurtigt som muligt.
- Meget af det arbejde, vi skal gennemføre i forbindelse med ansøgning er obligatorisk. For eksempel skal der altid screenes for fortidsminder, beskyttede naturtyper, råstof, fredninger med mere, og der skal sommetider gennemføres nabohøring.
- Derfor kan det være en fordel at få klaret ansøgningsarbejdet så tidligt som muligt. Vil man så senere med over i Grøn Trepart, så kan man fint gøre det - og meget af det nødvendige ansøgningsarbejde vil så allerede være klaret, siger Martin Snedker Hansen.
