Lyt til artiklen:

Her er det bedste tidspunkt at spotte ukrudtet

00:00
Hastighed: ???x
04:29

En drones kamera kan kun se det ukrudt, der er synligt med det blotte øje. Derfor er det vigtigt at få dronen i luften på det rette tidspunkt i forhold til afgrøder, hvis man vil have de mest optimale kort at spotsprøjte efter.

Hvornår det helt præcist er ved Erik Avlund Kjeldsen, der er planteavlsrådgiver i Velas med stor erfaring i droneflyvning, det skriver Velas i en pressemeddelelse.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Først og fremmest er det for Erik Avlund Kjeldsen vigtigt at fastslå, hvad en drone kan - og især, hvad den ikke kan.

- En drone er ikke magi. Den kan tage billeder af det, du kan se. Hvis ukrudtet gemmer sig under afgrøderne eller endnu ikke er vokset frem, kan dronens kamera ikke registrere det, forklarer rådgiveren.

Er man i tvivl om, hvorvidt ukrudtet er til at se, råder Erik Avlund Kjeldsen til, at man finder mobiltelefonen frem, holder den op i strakt arm og tager et billede oppefra af marken.

Kan man se ukrudtet på billedet? Hvis ja, så kan dronen også se det.

- Det betyder, at du skal vælge det rigtige tidspunkt at få fløjet dine marker over - nemlig når ukrudtet er tydeligt synligt oppefra, for det giver i sagens natur de bedste resultater, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Man kan godt komme i gang med spotsprøjtning, uden at købe sig fattig

Se også:

Man kan godt komme i gang med spotsprøjtning, uden at købe sig fattig

Hvornår?

Den mere konkrete timing afhænger af, hvilke afgrøder man har, og hvilket ukrudt man gerne vil bekæmpe. Derfor har Erik Avlund Kjeldsen udarbejdet en række tommelfingerregler:

Kløvergræs

Ifølge rådgiveren er april et godt tidspunkt, da ukrudtet her kan kortlægges, inden græsset vokser og dækker det til.

- Sidste år var jeg ude hos en kunde med skræpper i kløvergræs i begyndelsen af april - ideelt set skulle jeg have været der en uge før, da græsset hurtigt vokser ind over skræpperne, siger Erik Avlund Kjeldsen.

Han understreger, at det også vil være muligt at kortlægge skræpper efter hvert slæt, og at det på afgræsningsmarker er muligt hele sommeren.

Tidsler i vårbyg

Slutningen af maj er et godt tidspunkt, da der kan flyves, inden byggen for alvor busker sig og skygger for ukrudtet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Tidsler er meget temperaturfølsomme. De holder sig nede, så længe der er frost, så tidspunktet kan variere fra år til år, siger Erik Avlund Kjeldsen.

Brdr. Toft opgraderer mange sprøjter til præcision

Se også:

Brdr. Toft opgraderer mange sprøjter til præcision

Agerpadderok i stubmarker

Efter høst i korn- og rapsmarker er et godt tidspunkt at kortlægge agerpadderok, peger rådgiveren på.

Tidsler i byg og hvede

Omkring Sankt Hans er det et godt tidspunkt at spotte tidslerne, da de begynder at titte op over afgrøderne, og tidslerne står derude med grønt skær frem mod høst.

- Hvis du er ude tidsnok, kan du nå at spotsprøjte med Roundup før høst, da pletsprøjtning er tilladt indtil to uger før høst, siger han.

Græsfrømarker

Kortlægningen af græs i græs er nu mulig, og synligheden af ukrudtsgræsser er god i november og december, når vejret tillader det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det vil ofte være muligt at kortlægge ukrudtsgræsser i frømarken igen i foråret, inden væksten for alvor tager fart.

Kartofler

Når kartoffelplanterne når en højde på 10-20 centimeter, kan der kortlægges med dronen. Jo tættere på høst, desto bedre.

Vejret spiller stor rolle

Årstiden eller sæsonen er ikke den eneste faktor, som har betydning for kvaliteten af dronebillederne. Vejret spiller også en rolle.

- Det skal være lyst. I forår- og sommerperioden kan man uden problemer flyve fra tidligt om morgenen til et godt stykke ud på eftermiddagen. Sådan er det ikke i vinterperioden. I december oplevede vi, at der i hele december kun var én dag med lys nok til, at dronen kunne levere ordentlige billeder, siger Erik Avlund Kjeldsen.

Skygger fra træer og læhegn kan også forstyrre billederne, minder han om.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hvis en del af marken er i skygge og en anden del i sol, kan det være svært at få et ensartet resultat, forklarer rådgiveren. Derudover skal det være tørvejr. Heldigvis er blæst sjældent et problem, da dronerne kan klare vind op til 15-18 m/s, siger Erik Avlund Kjeldsen.

Nyt udstyr gør ældre sprøjter topmoderne - uden at sprænge budgettet

Se også:

Nyt udstyr gør ældre sprøjter topmoderne - uden at sprænge budgettet

Slå til

Fordi det har stor betydning, hvor synligt ukrudtet er i den mark, man gerne vil spotsprøjte, anbefaler Erik Avlund Kjeldsen da også, at man er vaks ved havelågen, når man selv kan se ukrudtet i marken.

- Du skal ikke gå og overveje det for længe. Det ukrudt, du kan se i denne uge, er måske væk eller skjult i næste uge. To dage kan gøre en stor forskel - en uge kan være helt afgørende for, om det overhovedet kan lade sig gøre, siger han.

Når dronen har været i marken, tager det cirka tre hverdage at behandle selve billederne plus en ekstra dags arbejde, før man har det færdige sprøjtekort.