Lyt til artiklen:

Dyrenes Beskyttelse vil skræmme ulve med paintballkugler

00:00
Hastighed: ???x
03:09

I følge Dyrenes Beskyttelse findes der flere brugbare løsninger i værktøjskassen, der gør det muligt for mennesker at sameksistere med ulven. Paintball-kugler mod nysgerrige og ikke sky ulve er en af værktøjerne, mener foreningen.

Det vil være en falliterklæring for den hårdt pressede natur i Danmark, hvis vi tyer til at skyde ulven. I stedet bør Styrelsen for Grøn Trepart hjælpe de pressede fåreavlere med at implementere løsninger, der kan beskytte deres dyr, skriver foreningen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi bør i endnu højere grad få husdyrholdere med på at anvende det ulvesikre hegn, da det har vist sig meget effektivt med kun ét angreb bag sig i de otte år, det har været anvendt. Vi stopper heller ikke med at opfordre folk til at bruge cykelhjelm, for den redder også liv, selvom den ikke er 100 procent effektiv, siger Michael Carlsen, der er biolog hos Dyrenes Beskyttelse.

Tilskud på 1,8 millioner kroner til 122 kilometer ulvehegn

Se også:

Tilskud på 1,8 millioner kroner til 122 kilometer ulvehegn

I forvaltningsplanen for ulve var der i 2024 sat 4,5 millioner kroner af, men der er kun brugt knap tre millioner i tilskud til ulvesikre hegn og erstatninger for nedlagte får.

- Der er med andre ord luft i budgettet til at øge indsatsen på dette område, især fordi budgettet stiger til 5,4 millioner i 2026, mener Dyrenes Beskyttelse.

Samtidig vil får og fåreavlere kunne beskyttes endnu bedre, hvis man supplerer med flere præventive foranstaltninger. Det er ikke nødvendigvis lige til at sameksistere leve side om side med rovdyr, men jeg tror, at de fleste af os forventer, at andre lande finder løsninger i stedet for bare at skyde dyrene. Derfor bør vi gøre det samme, mener Dyrenes Beskyttelse.

Ulvebestanden i Danmark har nået sit hidtil højeste niveau, siden de første dyr kom fra Tyskland i 2012. Den seneste opgørelse tæller cirka 42 ulve, fordelt på ni faste revirer foruden strejfende ulve.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Første ulvangreb bag ulvesikret hegn

Se også:

Første ulvangreb bag ulvesikret hegn

Vagtværn med paintball-våben

Ulven er sky overfor mennesker, og derfor vil dens instinkt være at flygte, hvis den møder et menneske. Hvis det alligevel skulle ske, at ulven begynder at vise tegn på at miste noget af sin skyhed, så opfordrer Dyrenes Beskyttelse til at oprette midlertidige, myndighedskontrollerede vagtværn udstyret med våben, der skyder paintballkugler. Det kunne for eksempel have været relevant i Oksbøl, da en gruppe ulve vandrede gennem byen om natten.

- Oplever ulven at blive skudt med en paintballkugle affyret af et menneske, så vil det gøre ondt og have en afskrækkende effekt. Hvis ulven har mistet noget af sin skyhed over for mennesker, så vil den blive genetableret, for den vil forbinde mennesker med fare, siger Michael Carlsen, biolog Dyrenes Beskyttelse.

Han understreger samtidig, at dette tiltag formentligt ingen effekt vil have i forhold til beskyttelse af husdyr, da ulven vil koble paintballkuglerne til mennesker og ikke til indhegninger, uagtet at den bliver ramt i nærheden af en fold med for eksempel får.

Fåreavlere: Vogterhunde er effektive våben mod ulveangreb

Se også:

Fåreavlere: Vogterhunde er effektive våben mod ulveangreb

Vogterhunde med succes

- Vogterhunde er på størrelse med eller endda større end ulven og bliver brugt med stor succes i flere europæiske lande, herunder Tyskland, der har en forholdsvis stor ulvebestand. Derfor bør vi også kunne anvende dem i Danmark. Da det samtidig kan være en bekostelig affære for den enkelte fåreavler, så peger vi dog på, at der bør medfølge en støtteordning. Det skal der være råd til, siger Michael Carlsen.