Lyt til artiklen:

37 millioner skal transformere det danske landskab mod mere natur

00:00
Hastighed: ???x
03:37

Københavns Universitet begynder et stort forskningsprojekt sammen med Seges Innovation og Aarhus Universitet, herudover vil en række andre universiteter, myndigheder og organisations- og businesspartnere deltage.

Et bredt hold blandt landets forskere i miljø, landbrug, biodiversitet og arealanvendelse har fået 37,7 millioner af Novo Nordisk Fonden og 15. Juni Fonden til at etablere projektet Transform, skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Bevillingen er en del af NNF's 10 milliarder kroner til at understøtte projekter inden for rammerne af Den Grønne Trepart.

- Det er en monumental udfordring at lave en gennemgribende forandring af vores landskaber, men det er nødvendigt for at opfylde krav til vandmiljø, klima, biodiversitet og et bæredygtigt landbrug, siger professor Henrik Vejre, Københavns Universitet.

Den store udfordring er at Danmarks landskab blev indrettet efter at kunne understøtte landbruget og skovbruget i det 19. og 20. århundrede. Derfor er der behov for at finde nye løsninger på, hvordan vi bedst bruger arealerne, så der er plads til både fødevareproduktion, natur og miljø

Professor Tommy Dalgaard fra Aarhus Universitet Institut for Agroøkologi supplerer:

- Det handler grundlæggende om danskernes forhold til landskabet. Hvordan ønsker vi vores land og natur forvaltet? - Og hvad, hvordan og hvorledes skal vores landbrug producere i fremtiden? I disse spørgsmål skal den naturvidenskabelige viden understøttes af ekspertise fra andre discipliner såsom jura, økonomi, antropologi, samfundsvidenskab og kulturhistorie, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Regeringen sender trecifret millionbeløb til Klimaskovfonden

Se også:

Regeringen sender trecifret millionbeløb til Klimaskovfonden

Et grønnere Danmark

Når målene fra aftalen om et grønnere Danmark skal nås ude i landet, er det lokale aktører, der har ansvaret for implementeringen.

Mange opgaver i projektet Transform skal løses lokalt med særlig inddragelse af lokalområderne i Lemvig, Lolland og Silkeborg gennem etablering af såkaldte Living Labs.

Disse områder er valgt, fordi der er et stærkt lokalt ønske om at tænke nyt, de tre områder er meget forskellige med forskellige problemer og mulige løsninger - og de supplerer hinanden godt.

- Når man politisk har valgt at vil investere 43 milliarder i at transformere Danmark, så skal det gøres på en robust og langtidsholdbar måde, hvor vi får anvendt al den ekspertise, der findes både på vidensinstitutionerne og hos de mange forskellige lokale og nationale aktører, siger miljøchef Irene Wiborg, Seges Innovation

Stor interesse for den lokale trepart i Ringkøbing-Skjern

Se også:

Stor interesse for den lokale trepart i Ringkøbing-Skjern

Erhvervets værdikæde

Det er nødvendigt at bringe mange aspekter i spil for, at missionen i den grønne trepart lykkes. Fra Seges Innovation bidrager vi med eksperter i landbrugets økonomi, erhvervets værdikæder, formidling, dataanvendelse, aktørinddragelse og arealanvendelse. Tværfaglighed er således en hjørnesten for projektet, der bringer eksperter fra rådgivningen, kommunerne og lokale aktører fra hele landet sammen med forskere fra flere danske universiteter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Henrik Vejre fortæller, at den officielle indvielse af Transform-projektet finder sted den 23. april 2025 i de historiske omgivelser på Bernstorff Slot.

Slottet var udgangspunkt for de store jordreformer i 1700-tallet. J. H. E. Bernstorff og A.P. Bernstorff, lod i 1760'erne Bernstorffs jords i Vangede, Ordrup og Gentofte udskifte og tildelte bønderne ejendomsret til deres gårde.

Dagen vil byde på oplæg fra centrale aktører, præsentation af projektets målsætninger og strategiske retning, samt en fælles fejring af, at vi nu sammen tager de første skridt mod en langsigtet transformation af vores landskab og samfund.

Danmarks skove fylder et areal svarende til Sjælland

Se også:

Danmarks skove fylder et areal svarende til Sjælland