Forbedret holdbarhed hos økologiske malkekøer betyder mindre klimabelastning

Et nyt projekt skal undersøge den optimale holdbarhed for økologiske malkekøer.

Projektet hedder "Optimal longevity in organic dairy cows" (ØKO-HOLDBAR).

I følge forskerne er det nye projekt banebrydende på flere punkter. For det første er der stort set ingen viden om holdbarheden hos økologiske malkekøer.

For det andet vil forskerne ikke nøjes med at se på produktionsøkonomi som hidtil. De vil også inddrage effekt på klimaet og på dyrenes velfærd, skriver Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab.

- De første to år af en kos liv, indtil hun kælver første gang, producerer hun ikke mælk, men hun æder, skider og tisser alligevel. Disse to år kan betragtes som uproduktive. Det er en udgift for landmanden og samtidig udleder koen drivhusgasser, siger professor Peter T. Thomsen, der leder projektet.

- Jo længere tid en ko lever og producerer mælk, desto mere tid har hun til at "betale tilbage" for den uproduktive periode. Derfor bliver klimaaftrykket pr. kilo mælk mindre, jo ældre koen bliver, siger han.

Optimale holdbarhed

Bedre økonomi, bedre velfærd og mindre klimaaftryk. Så simpelt er regnestykket bare ikke. For med stigende alder følger også flere sygdomme, lyder det fra forskerne.

Derfor er der behov for at udvikle en ny model til beregning af den optimale holdbarhed. Modellen skal ikke alene baseres på den økonomiske produktivitet.

Den skal også inddrage effekt på klimaet og på dyrenes sundhed og velfærd. Alle disse parametre skal puttes ind i modellen og tilpasses forholdene på den enkelte bedrift.

- Optimal holdbarhed er ikke nødvendigvis at koen bliver så gammel som muligt, forklarer Peter T. Thomsen.

Alt andet lige, falder klimaaftrykket pr. liter mælk, jo ældre koen bliver. Problemet er bare, at forekomsten af sygdomme også stiger med alderen, siger han.

Dyrenes velfærd

For de økologiske landmænd er sygdomme også en særlig økonomisk belastning. Sygdomme er dyrere at behandle og der er større restriktioner på salg af mælk fra køer, der har været behandlet, end der er for konventionelle køer. Derfor kan man heller ikke forvente at den optimale holdbarhed er den samme i økologiske og konventionelle besætninger.

- Der er stor sandsynlighed for at værktøjet også vil kunne anvendes i konventionelle besætninger. Men i projektet er det målrettet mod økologiske besætninger, siger Peter T. Thomsen.

Forbrugernes forventninger

Forbrugerne ønsker at husdyrproduktionen påvirker miljøet mindst muligt og at dyrene har en god velfærd. I projektet undersøges forbrugernes holdninger til holdbarheden hos økologiske malkekøer.

- Forbrugerne tror muligvis, at økologiske køer typisk lever længere end konventionelle køer. Det er bare ikke er tilfældet i øjeblikket, siger Peter T. Thomsen.

Undersøgelsen, der ledes af professor Peter Sandøe og lektor Thomas Bøker Lund fra Københavns Universitet, skal derfor danne grundlag for en bedre og mere fokuseret kommunikation med forbrugerne.

Fremtidens staldsystemer

I projektet er det også planen at udvikle et koncept til design af fremtidens staldsystemer. Klovlidelser og uheld er de væsentligste årsager til dødsfald blandt malkekøer.

Forskerne vil derfor - i samarbejde med landmænd - komme med et bud på fremtidens optimale kostald, hvor staldene bygges og indrettes, så der i højere grad tages hensyn til både økonomi, dyrenes velfærd og klimaet.

Ved at designe stalde, der mindsker risikoen for uheld, skader og klovlidelser, vil man kunne øge køernes holdbarhed, skriver Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab.