Lyt til artiklen:

Frugt og grønt trækker salget af økologiske fødevarer

00:00
Hastighed: ???x
02:44

De økologiske varers andel af det samlede salg af fødevarer i kroner estimeres til 11,6 procent i 2024 - et lille fald fra 11,8 procent i 2023.

Salget af grøntsager steg syv procent til 4,2 milliarder kroner fra 2023 til 2024, men mængden steg kun fire procent, skriver Danmarks Statistik.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Medvirkende til udviklingen var blandt andet et stigende salg af gulerødder på 17 procent og kartofler på 15 procent,, som overvejende skyldes stigende priser, da mængden af gulerødder kun steg tre procent og kartofler én procent.

Salget af tomater faldt tre procent i værdi og seks procent i mængde. Salget af frugt steg seks procent i værdi og fire procent i mængde.

Blandt andet steg frisk bær og stenfrugt steg 10 procent i værdi og to procent i mængde.

rich-media-2
Grøntsager udgjorde to tredjedele af frugt- og grøntomsætningen og frugt den sidste tredjedel. Illustration: Danmarks Statistik.

Kødsalg

Salget af kød faldt én procent i værdi og to procent i mængde. Dog steg salget af kyllingekød ni procent i værdi og svinekød fem procent Juice, frugtsaft og lignende steg 11 procent i værdi, men kun én procent i mængde, da prisen steg i gennemsnit.

Frugt og grønt

Frugt og grønt var fortsat den største varegruppe med en omsætning på 6,1 milliarder kroner i 2024, svarende til 38 procent af omsætningen for alle økologiske varer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Grøntsager udgjorde to tredjedele af frugt- og grøntomsætningen og frugt den sidste tredjedel. Bananer tegner sig alene for 523 millioner kroner, og er den mest solgte vare inden for frugt og grønt. Det svarer til tre procent af det samlede detailsalg af økologiske varer.

Mælk og ost

Den næststørste varegruppe var mælk og ost med et salg på 3,4 milliarder kroner eller 21 procent (inkl. plantedrikke for 209 millioner kroner.). Der blev endvidere solgt økologiske æg for 788 millioner kroner. Produktionen af økologiske æg udgjorde 30 procent af alle æg i 2024, skriver Danmarks Statistik.

Økologiske kød

Salget af økologisk kød udgjorde 921 millioner kroner i 2024, svarende til seks procent af det samlede salg.

Heraf udgjorde okse- og kalvekød 299 millioner kroner fulgt af svinekød med 154 millioner kroner og kyllingekød med 110 millioner kroner. Kødpålæg udgjorde samlet 211 millioner kroner og andre forarbejdede kødprodukter udgjorde 133 millioner kroner.

Resten - 14 millioner kroner udgøres af andet kød, for eksempel indmad.