De svenske konsulenter var kommet til Danmark, for at lære mere om det danske turnaround koncept, skriver Jordbruksaktuellt.
- De landbrug der primært har behov for at vende udviklingen, er de samme i Sverige som i Danmark nemlig, de konventionelle mælkeproduktioner, som investerede hårdt, dengang jordværdien var høj, men nu står tilbage med halveret værdi uden, at gælden er fulgt med ned, udtaler Sophie Helander, direktør et af Sveriges rådgivningscentre.
Turnaround konceptet går ud på, at de finansielle rådgivere og de produktionsmæssige rådgivere arbejder sammen om at vende udviklingen på den enkelte bedrift.
- Den første gård, vi besøgte, havde en temmelig dårlig produktion på omkring 8.500 kg EKM før turnaround, fortæller Sophie Helander og fortsætter:
- Samtidig var væksten hos kvierne dårlig, og der var høj gæld og færre værdier.
På den anden gård, som de besøgte, var banken gået konkurs under finanskrisen, og jorden faldt samtidig i værdi. Med andre ord høj usikret gæld, og høje krav i den nye bank. Men gården havde stadig anstændigt produktion.
Nøglen til succes er samarbejde
De svenske konsulenter fik mange ideer og tanker med tilbage til Sverige, og konceptet vil helt sikkert blive tilpasset og brugt blandt svenske mælkeproducenter, det slår Sophie Helander fast. Samarbejdet mellem bank, rådgivere og landmænd er netop nøglen til at opnå den ønskede udvikling, mener hun.
- Mange landmænd i Danmark har en enorm gældsbyrde, men turnaround konceptet kan give landmanden ro til at arbejde, uden at banken stiller nye krav, fortæller hun
Om det er muligt at bruge konceptet i Sverige, er der ingen tvivl om ved de svenske konsulenter.
- Konceptet skal sikkert tilrettes og forbedres på nogle punkter, så de passer til de vilkår, der er i Sverige, men vi tager et velplanlagt koncept med hjem, så udgangspunktet er stærkt, siger Sophie Helander. ?fgk