Lyt til artiklen:

Viceformand i L&F roser politisk vilje til at handle på ulveproblemet

00:00
Hastighed: ???x
01:23

Jeppe Bruus (S), der er trepartsmister, arbejder på, at flere af de ulve, der lever i Danmark, skal skydes. Troels Lund Poulsen, der er formand for Venstre, vicestatsminister og forsvarsminister mener, at vi i Danmark skal have samme regler som i Sverige, hvor ulve, der angriber husdyr eller befinder sig i områder beregnet til husdyr, må skydes.

De politiske udmeldinger glæder viceformand hos Landbrug & Fødevarer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der er brug for alle gode kræfter, for der er meget frustration og frygt ude hos dyreholderne i de ulvetætte områder, og det kan vi ikke acceptere, siger Anders Lynge Kjær i en skriftlig udtalelse til Maskinbladet.

Jeppe Bruus: Flere ulve i Danmark skal skydes

Se også:

Jeppe Bruus: Flere ulve i Danmark skal skydes

Han mener, at Troels Lund Poulsens forslag om at se til den svenske reguleringspolitik, lyder som et fornuftigt skridt på vejen.

- Der er behov for, at der sker noget nu, og som professor Peter Pagh har påpeget i medierne, så er det ikke EU, der holder os tilbage fra at handle. Som Troels Lund Poulsen så rigtigt skriver på Facebook, så hører ulve, der dræber husdyr og lusker rundt i vores villakvarterer, ikke til i Danmark. Det er sund fornuft. Jeg kunne ikke være mere enig, siger viceformanden.

Udover at være viceformand i L&F er Anders Lynge Kjær også formand for Familielandbruget.

Venstres formand vil gøre det lettere at skyde ulve

Se også:

Venstres formand vil gøre det lettere at skyde ulve