Abonnementsartikel
Dansk Svine produktion har netop offentliggjort sin analyse af, hvem der blev hårdest ramt af krisen i svineproduktionen i 2007.
Bedrifter med søer og smågrise har mærket krisen kraftigst. Årsagen er, ifølge analysen, de kraftigt stigende foderpriser og deraf følgende fald i priser på smågrise og værdifald på besætningen. Men også stigende omkostninger til renter har spillet ind.
Driftsresultatet for 2007 blev derfor dramatisk dårligere end året før. Det gennemsnitlige driftsresultat for smågriseproducenterne var i 2006 på 651.000 kr. mens det i 2007 faldt til -803.000 kr.
Det betyder i gennemsnit en nedgang i resultatet på 1,458 mio. kr. Heraf udgør ændringen af beholdningsværdien på besætning og planteavl -311.000 kr.
Knap så galt gik det for slagtesvineproducenterne. De fleste opnåede et driftsresultat nær nul.
En del af årsagen skal findes i, at slagtesvineproducenterne fra september og frem kunne købe relativt billige smågrise, og at deres beholdningsværdi på foder og planteavlen var positiv.