Gyllen løber i jorden for tiden, og der kommer også nye maskiner og redskaber i marken. Blandt andet hos tjekkiske Farmet, der sammen med den danske importør har fået en ny gyllenedfælder i marken. De vil ind til det,, de danske kunder efterspørger.
- Det er noget, jeg selv har bygget i samarbejde med Farmet med henblik på de danske kunder. Det er første gang, vi laver en 7,5 meters disc-harve med påmonteret gyllefordeler, siger Carsten Mouridsen, der ejer MidtVest Maskiner og står for importen af Farmet.





