Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Kendt entertainer skal få flere til Ferguson Dage
Den sidste weekend i maj er der igen Ferguson Dage hos Danmarks Ferguson Museum ved Juelsminde. I år håber arrangørerne, at entertaineren Jacob Haugaard kan få flere til at komme og besøge museet.
Manden bag museet, Henrik Nielsen, mener, at han har flere ting tilfælles med Jacob Haugaard. Han har i årtier arbejdet hårdt for sit Ferguson Museum, og kan blandt andet se sig selv i entertainerens slogan, der siger, at os, der pisser mod vinden, vi får våde bukser.
Henrik Nielsen har haft Parkinson i to årtier og kan også nikke genkendende til sloganet "hvis arbejde er sundt, så giv det til de syge."
- Jeg blev dog ikke rask af at arbejde, men det bærer et gran af sandhed, for jeg er i hvert fald ikke gået i stå trods Parkinson. Jeg har nægtet at overgive mig til min sygdom, siger han i en pressemeddelelse.
Han understreger dog også, at hvis der er noget, som han ikke har tilfælles med Jacob Haugaard, så er det entertainerens bevidste erklæring om at være doven. Jacob Haugaard stod blandt andet i spidsen for "Sammenslutningen af bevidst arbejdssky elementer," da han blev valgt til Folketinget i 1994.
På Ferguson Dage i år vil der traditionen tro også være stumpemarked, ligesom de små grå Ferguson'er vil arbejde i marken som de plejer