Lyt til artiklen:

Kommune omdanner landbrugsjord til naturskov

00:00
Hastighed: ???x
02:27

Med Den Grønne Trepart er det besluttet, at der skal etableres 100.000 hektar ny urørt skov i Danmark for at understøtte biodiversitet. Urørt skov er skov, hvor der ikke sker skovdrift og hvor naturen får lov at udvikle sig på dens egne præmisser til et varieret skov- og naturområde.

Sådan en skov er nu på vej syd for Herfølge. Det er Køge Kommune, der ejer området Kohaven, der i dag er landbrugsjord. På arealet skal kommunen sammen med Klimaskovfonden afprøve, hvordan man kan hjælpe naturen på vej i den rigtige retning, så der kommer et artsrigt skov- og naturområde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- I Kohaven ser vi frem til et spændende og helt unikt naturområde, hvor skoven vokser langsomt frem mellem vådområder og de plantede skovøer til gavn og glæde for både dyr og mennesker. Vi håber også, at der vil blive plads til de græssende dyr, så det oprindelige navn 'Kohaven' igen kommer til sin ret, siger Niels Rolskov, der er formand for Klima- og Planudvalget i kommunen i en pressemeddelelse.

rich-media-2
Køge Kommune har fået støtte fra Klimaskovfonden til at lave ny urørt skov. Der plantes skov på en del af arealet, men en del af træerne skal også komme af sig selv for at understøtte biodiversiteten. Pressefoto

Køge Kommune har fået tilsagn om 800.000 kroner fra Klimaskovfonden til den nye skov. Derudover har kommunen ved samme lejlighed fået mulighed for penge fra "15. Juni Fonden" til tiltag, der understøtter biodiversiteten i den nye skov.

Lodsejere i Varde Kommune udpeger selv 2.600 hektar til udtagning

Se også:

Lodsejere i Varde Kommune udpeger selv 2.600 hektar til udtagning

- Vi glæder os til at arbejde med de naturlige processer og genskabe den naturlige hydrologi i området. Foreløbig skal træerne have lov at vokse op og sprede sig, så der på sigt kommer en spændende og varieret naturlig skov, siger Kresten Petersen, der er chefkonsulent i Klimaskovfonden.

Ny metode

Det er nyt, at man skaber nye skove på den måde i Danmark. Traditionelt har man rejst skov ved at plante op til 4.000 træer på én hektar jord, men med den metode, Klimaskovfonden nu har givet støtte til, skal der plantes skovbryn, skovøer og et mindre område, der plantes til med træer.

Plantningen skal hjælpe skoven på vej til at vokse op og brede sig, så der kommer en klimaeffekt, men samtidig gives plads til større variation og arter, der naturligt har hjemme på egnen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Danmarks skove fylder et areal svarende til Sjælland

Se også:

Danmarks skove fylder et areal svarende til Sjælland

- Der er ikke mange steder i Danmark, der findes skove, der er groet til på naturlig vis. Vi har udviklet et koncept ud fra den viden og erfaringer, som vi nu afprøver fem steder, heriblandt i Køge. Når det nu er bedre biodiversitet, der var formålet med de 100.000 hektar ny urørt skov i trepartsaftalen, så vil vi gerne skabe de bedste forudsætninger for biodiversiteten fra start, så vidt det er muligt indenfor Skovlovens rammer, siger Kresten Petersen.