Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Se den nye 2025-kabine på New Hollands FR650 finsnitter
De jyske New Holland-forhandlere møder talstærkt op på Græsland. Det fortæller Thomas G. Mikkelsen, der er salgschef for Farmas. Forhandlerne er nemlig gået sammen om, at flage New Holland højt op med en stor stand og flere kørende maskiner.
- Det, der er ekstra spændende modsat eksempelvis på dyrskuer, så er Græsland en aktiv udstilling af grej, hvor gæsterne får et helt andet indtryk af maskinerne, og det giver en helt anden faglighed, vi har at tale ud fra med vores gæster, siger Thomas G. Mikkelsen, der som alle andre håber på godt vejr på dagen.
- Der er ikke andet at gøre end at folde hænderne, lyder det fra salgschefen.
Med til Græsland har New Holland-forhandlerne blandt andet gummigeden W170, der skal køre stak og to finsnittere, en solgt FR780 fra 2024, der skal køre demo og en 2025-udgave af FR650, der skal vises frem på standen. Dertil kommer selvfølgelig et udvalg af traktorer.
Og særligt den nye kabine i New Hollands finsnitterprogram "FR Forage Cruiser", ser Thomas G. Mikkelsen frem til at vise Græsland-gæsterne.
Større og smartere
Den nye FR-kabine er lavet større, mere støjsvag og mere informativ.
Sammenlignet med den tidligere kabine er der 12,5 procent mere gulvplads, seks cm mere sædevandring og reviderede opbevaringsrum.
For- og bagruder i nyt akustisk glas, samt forbedrede lyddæmpende materialer i gulvet, loftsbeklædningen og bagvæggen har bidraget til at reducere den indvendige støj med 2,5 dB.

Sæderne er blevet opgraderet med tre nye typer operatørsæder og matchende instruktørsæder. Det højre konsol er blevet revideret for at give en mere intuitiv betjening, og et opgraderet CommandGrip- multifunktionsjoystick giver bedre bevægelsesfrihed og opgraderede kontakter.
En 30 cm IntelliView IV Plus-monitor erstatter 26 cm IntelliView IV med mere processorkraft, der resulterer i en hurtigere opstartstid, forbedret respons og bedre synlighed og læsbarhed i direkte sollys takket være forbedret grafik.
Der kan suppleres med en ekstra monitor til separat styring af kortlægning, autoguidning og IntelliFill automatiseret trailerpåfyldning. For at opnå hurtigere ydeevne og reaktionsevne er hele elektronikarkitekturen blevet opdateret.
Nyt system til forebyggelse af blokeringer
For at hjælpe førerne med at udnytte det fulde potentiale af deres FR Forage Cruiser er der udviklet et nyt system til registrering og forebyggelse af blokeringer på New Hollands Center of Excellence for finsnittere i Zedelgem i Belgien.
Systemet er det første af sin art i branchen og er baseret på en radarsensor, der er monteret på tuden, og som overvåger afgrødeflowet, der forlader maskinen, og registrerer enhver ændring i hastigheden i forhold til maskinens fremdrift.
Hvis den falder, får føreren en advarsel om at reducere kørehastigheden. Det hjælper med at reducere sandsynligheden for blokeringer og gør det langt mindre sandsynligt, at der opstår tætte blokeringer, og hvis der skulle opstå en blokering, vil rensning og genoptagelse af arbejdet gå langt hurtigere.
Systemet hjælper også mindre erfarne operatører med at køre mere sikkert, så de trygt kan maksimere produktiviteten.
New Holland har endvidere lanceret en opdatering af græspickuppen UltraFeed, der forbedrer afgrødeflowet, så hver FR finsnittermodel kan håndtere den størst mulige afgrødemængde og udnytte den fulde kapacitet på den store snittecylinder og på motoren, som trækker den.