Lyt til artiklen:

Økologer roser ny aftale, der flytter milliardstøtte til grøn omstilling

00:00
Hastighed: ???x
01:48

Økologisk Landsforening roser den aftale, der sender flere penge ind i den grønne trepart. Blandt andet øges incitamenterne til at lægge om til økologi, og kravet om fire procent natur fastholdes.

- Økologisk Landsforening er glade for den aftale, der er indgået. Det kan øge interessen for at fortsætte som økolog og få flere landbrugere til at lægge om til økologi. Det øger sandsynligheden for at nå i mål med regeringens økologiske fordoblingsmålsætning. For vi skal have mere økologi. Økologien er vigtig for den grønne omstilling af landbruget, fordi den gavner vores drikkevand, biodiversitet, havmiljø, dyrevelfærd, klima og natur, siger Michael Kjerkegaard, der er forperson i Økologisk Landsforening i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Aftalen betyder, at 5,3 milliarder kroner fra EU's landbrugsstøtte bliver kanaliseret over i den store omlægning af dansk natur og landbrug for at opnå en markant reduktion af kvælstofudledningen, der skal hjælpe livet tilbage i Danmarks fjorde og vandløb.

Fem CAP-milliarder flyttes til grøn trepart-initiativer

Se også:

Fem CAP-milliarder flyttes til grøn trepart-initiativer

Økologisk Landsforening glæder sig især over, at naturkravet, der skal sikre fire procent udyrkede arealer, består.

- De udyrkede arealer kan placeres med omtanke på ejendommen, så det giver sammenhæng mellem dyrkningsflade og natur. Det skaber levesteder og fødegrundlag for fugle og insekter, som er en forudsætning for at kunne drive landbrug uden sprøjtegift. Vi håber derfor samtidig, at aftalen kommer til at betyde, at økologer, lige som konventionelle landmænd, kan få erstatning for tab på jordværdi som følge af forbud mod sprøjtegifte, og at de kan få deres økologiske arealtilskud på arealer med forbud mod sprøjtegifte. Det styrker muligheden for at bruge økologi til at beskytte vores drikkevand, siger Michael Kjerkegaard.