Minister kunne sagtens få skudt ulve, der dræber får

Minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S) ville gerne hjælpe danske fåreavlere, og få ulve, der dræber får, skudt. Men det kan han efter eget udsagn ikke, da EU-lovgivning kraftigt regulerer, hvordan man definerer en problemulv.

Det er ofte sådan, det lyder fra ministeren, men det er ikke sådan virkeligheden er. Det siger juraprofessor Peter Pagh til Jyllands-Posten

Han har nærstuderet lovgivningen på området, og fastslår, at det er op til det enkelte medlemsland at definere, hvilke kriterier, der skal gælde for en problemulv.

Se også:

Første ulvangreb bag ulvesikret hegn

- Man kan jo stille så firkantede kriterier op, at det aldrig bliver muligt at stemple en ulv som problemulv. Og så er de kriterier selvfølgelig ikke hensigtsmæssige. Men det er en selvopfunden begrænsning. Det er ikke EU-retten, der er årsag til det. Det er de danske myndigheder, siger juraprofessoren til avisen.

L&F kalder på fornuft

Og netop Jyllands-Postens historie om, at det alene er danske myndigheder, der vælger hvad der er en problemulv, får nu viceformand i Landbrug & Fødevarer, Anders Kjær, til at kalde på en fleksibel og pragmatisk tilgang.

- Vi har haft mere end 300 dokumenterede angreb på husdyr uden at en eneste ulv er blevet klassificeret som problemulv. Det strider altså mod sund fornuft, og det er frustrerende for alle landmænd, der går i en konstant frygt for nye angreb. Det er for mig at se ikke i orden, at ganske få centimeters afvigelse fra højdekravet betyder underkendelse af et ulvehegn - og dermed mulighed for at skyde en ulv, der gentagne gange har angrebet og lemlæstet husdyr. Her må vi insistere på en noget mere pragmatisk tilgang, siger Anders Kjær med reference til, at de ulvesikre hegn skal være millimeter præcist monteret, for at blive anerkendt som korrekt opsat.

Et ulvesikret hegn opfattes nemlig kun som ulvesikret af myndighederne, hvis det lever op til alle definerede minimumskrav langs hele hegnet - også efter, at det er monteret.

Se også:

Første ulvangreb bag ulvesikret hegn

Hvis afstanden mellem de strømførende tråde overstiger de angivne minimumsafstande, eller hvis spændingen er lavere end krævet, eller der er andre afvigelser, opfattes hegnet ikke som ulvesikret, selvom landmanden har indkøbt det som sådan og opfatter det som ulvesikret.

- Vi har brug for, at myndighederne administrerer reglerne med fornuft, mens vi venter på, at politikerne finder de varige og holdbare løsninger, der er varslet. Som professor Peter Pagh peger på, så er der mulighed for at handle nationalt, uden at komme i konflikt med EU-reglerne. Det skal vi selvfølgelig udnytte, og det vil jeg argumentere utrætteligt for, siger Anders Kjær.