Lyt til artiklen:

Nu bliver det nemmere at få grundbetaling for pleje af græs- og naturarealer

00:00
Hastighed: ???x
01:43

Fra 2025 har arealer omfattet af tilsagnsordningen for pleje af græs- og naturarealer bedre mulighed for at opretholde grundbetaling gennem 'grundbetaling til projektarealer'.

Det er nemlig ikke længere et kriterie, at tilsagnsarealerne ligger indenfor et Natura 2000-område eller et direktivimplementerende vand- og naturprojekt. Det meddeler Landbrugsstyrelsen på sin hjemmeside.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nogle arealer lever ikke op til de almindelige støttebetingelser for grundbetaling. Det kan afholde landmænd fra at ekstensivere deres landbrugsarealer, og det er uhensigtsmæssigt for den grønne omstilling, lyder det fra styrelsen.

Kvægrådgiver: Græs er ikke bare græs - man skal have formålet for øje

Se også:

Kvægrådgiver: Græs er ikke bare græs - man skal have formålet for øje

Derfor kan man indberette sine naturarealer med "grundbetaling til projektarealer", som dermed kan opnå grundbetaling.

Hvis en mark med pleje af græs- og naturarealer er indberettet med plejemetoden 'Fast græsningstryk' eller 'Ekstensiv græsning', har man nu mulighed for at opnå grundbetaling uanset arealets beliggenhed indenfor Natura2000-områder eller et vand- eller naturprojekt.

Man skal i så fald indberette tilsagnsarealet med 'grundbetaling til projektarealer'. Her er det dog vigtigt at huske, at de øvrige kriterier for 'grundbetaling til projektarealer' fortsat skal være opfyldt for tilsagnsarealet.

Marker med pleje af græs- og naturarealer, der er indberettet med plejemetoden 'Slæt' eller 'Synligt afgræsset' vil oftest kunne opfylde de almindelige betingelser for grundbetaling. Derfor behøver man ikke at indberette sådanne tilsagnsarealer med 'grundbetaling til projektarealer', skriver styrelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Man kan se mere om de nye regler her