Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
DLG ansætter ny direktør for bæredygtighed
Den nye vicedirektør for bæredygtighed og kommunikation i DLG hedder Claus Stig Pedersen, det meddeler grovvarevirksomheden i en pressemeddelelse.
Han kommer fra Deloitte, hvor han er Equity Partner og Nordic Sustainability Lead. Han har en M.Sc og en Ph.D. fra DTU (Danmarks Tekniske Universitet) og har arbejdet med forretningsdrevet bæredygtighed i mere end 30 år.
- Vi tager et vigtigt skridt fremad med Claus som vores nye EVP for Sustainability & Communications. Det afspejler vores ønske om at integrere bæredygtighed i alle aspekter af vores forretning og skabe resultater, der sikrer, at vores initiativer ikke kun er strategiske på lang sigt, men også har en indvirkning på tværs af vores forretningsområder og skaber værdi for vores ejere på kort sigt, siger Group CEO Peter Giørtz-Carlsen og fortsætter:
- Claus kommer med stor erfaring og en strategisk tilgang, som vil være afgørende i at drive vores bæredygtighedsindsats samt styrke vores kommunikation til interessenter og ejere yderligere. Jeg ser frem til at byde ham velkommen til teamet.
Skal drive forandring
Når Claus Stig Pedersen træder ind i rollen den 1. juni, vil han indgå i DLG Groups direktion. Ved at etablere bæredygtighed og kommunikation som et nyt direktionsområde vil DLG sikre, at bæredygtighedsinitiativer integreres, drives og kommunikeres konsekvent og transparent for at engagere interne og eksterne interessenter og ejere i den grønne transformation.
- Jeg ser frem til at komme til DLG Group på dette tidspunkt, hvor industrien er midt i en vigtig transformation. Jeg mener, DLG Group har muligheden for at tage lederskab på bæredygtighedsdagsordenen i industrien og drive arbejdet fremad sammen med vigtige eksterne interessenter. Vi skal sikre, at den grønne transformation af industrien bliver en god og sund forretning for alle involverede, fordi det er den eneste måde, vi kan drive de nødvendige forandringer i den hastighed og skala, der kræves. DLG Groups vision passer godt med mit syn på en data- og forretningsdrevet tilgang til bæredygtighed, og jeg ser meget frem til at arbejde tæt sammen med mine nye kolleger og mit team for at drive den dagsorden, siger Claus Stig Pedersen.