Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Bounum sår vårbyg: Det har været historisk nemt i år
I hele landet er der tryk på forårsarbejdet, og mange steder i et nærmest historisk nemt forår. Det er ingen undtagelse i det vestjyske hos Bounum Maskinstation, hvor Claus Henneberg har delt en brugervideo med Maskinbladet.
Du kan nemt dele dine egne videoer med Maskinbladet her
- Det har været historisk nemt. Det oplever vi ikke hvert år, og det er godt for alle os på maskinstationen. Der er en anderledes ro, når der ikke er stress og jag, og når medarbejderne kan holde lidt weekend og sådan lidt, siger Claus Henneberg, der er maskinfører hos Bounum.
På videoen har han fanget den ene af maskinstationens tre såmaskiner, en Horsch Focus 6 TD, som sår vårbyg til egen avl.
- Vi var en måned før i gang med såning i år, og i den weekend, jeg filmede såningen, havde vi på samme tidspunkt sidste år sået 47 hektar. Da jeg filmede, havde vi nået 1600, siger Claus Henneberg.
I alt skal Bounum have 220 hektar med vårbyg til egen avl, og har hele foråret igennem nydt at vejr og såbed har flasket sig.
- Det er fantastisk, og nu vil vi gerne have noget vand og noget varme. Så er der grobund for en god avl, siger Claus Henneberg, der havde taget sin søn Valdemar med ud og filme.
Valdemar er især glad for at tage med sin far i marken, når der skal besøges en mark hvor Bjarne Aas kører, for så kan man få lov til at køre med.
I videoen ses Bjarne Aas køre med dybdeharven, en Kuhn Performer 5000, forud for gylleplacering.
