Minister er åben for raps som efterafgrøde

I omstillingen og implementeringen af Den Grønne Trepart skal alt værktøj på hylden i brug, ligesom alle ressourcer skal det.

Det var budskabet da Minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus, forleden var på besøg hos Emmelev i Otterup som en del af arbejdet med at udvikle fremtidens bæredygtige landbrugssektor, skriver Emmelev i en pressemeddelelse.

Den grønne trepart er en omfattende aftale om klima og miljø, natur og landbrug, og her kan virksomheder som Emmelev få en central rolle, da ministeren blandt andet ikke udelukker biodiesel på raps som brændstof i en overgangsfase.

-Omstilling er vigtig, og vi skal gøre brug af alle de værktøjer, vi har på hylden og ressourcerne på kryds og tværs. Jeg udelukker ikke raps til biodiesel, som kan blive en vigtig del af selvforsyningen, men vi skal arbejde med alle muligheder, og det er en kæmpe udfordring, at få arbejdet sat i sving og få alle til at spille sammen, siger Jeppe Bruus.

Se også:

Ny rapport viser lavere CO2-aftryk fra dansk rapsdyrkning

Jeppe Bruus kunne på besøget konstatere, at Emmelev ikke bare handler om produktion af bæredygtig biodiesel på grundlag af raps, men at rapsfrøene også byder på flere biprodukter, som udvindes og spiller en stor rolle i andre dele af erhvervslivet. Kun en tredjedel af oliefrøet bliver til biodiesel, som iblandes almindelig fossil diesel.

Medejer Morten Simonsen foreslog ministeren at arbejde for, at raps bliver anerkendt som efterafgrøde i Danmark på lige fod med tidligt sået vinterhvede

-Rapsen er værdifuld, idet den optager dobbelt så meget kvælstof som andre afgrøder. Når to hektar med vinterhvede sået inden 7. september med de nuværende regler kan substituerer en hektar med efterafgrøder, bør det også gælde for raps, som har en række gode egenskaber, og som landmænd satser pris på at dyrke, mener Morten Simonsen.

I Tyskland gøder man efterafgrøderne for at få dem i god vækst, og herhjemme er det oplagt lade raps indgå i puljen af efterafgrøder på lige fod med vinterhvede, da planten er god til at finde næringsstofferne i jorden og udnytte dem, peger han på.

Jeppe Bruus noterer sig ønsket om at udnytte efterafgrøderne bedre og mere miljøvenligt:

- Vi arbejder med nye modeller for kvælstof og med varierede sædskifter, hvor det gode landmandsskab og recessionen i jorden er afgørende i vurderingen af de forskellige afgrøder. Vi vil se på, hvordan afgrøden får den bedste værdi på den jord, der dyrkes helt ned på landmandsniveau, og her kommer rapsen selvfølgelig også ind i billedet. Hele systemet skal få det gode landmandsskab til at træde mere tydeligt frem, siger ministeren.

Se også:

To år efter storbrand ser Emmelev frem mod nye rapsprodukter og generationsskifte

Raps bruges ikke alene til produktion af rapsolie, men også til produktion af proteinholdigt foder som kan erstatte importeret soja fra Sydamerika og USA. Det er derfor oplagt at bruge raps som efterafgrøderne og få gode produkter ud af det, mener Morten Simonsen.

- En stor del af oliefrøene bliver til proteinrige foderkager, som fortrænger den importerede soja i foderrationen på mange mælkeejendomme. Emmelev leverer 200.000 ton foder til 60.000 danske malkekøer årligt, og proteinkagerne er ti gange mere klimavenlige end importeret soja, siger han.