Steen Prebensen producerer årligt 1.125 slagtekalve på bedriften ved Sdr. Rind i det midtjyske. Størsteparten af kalvene slagtes under Dansk Kalv-konceptet.

Der kommer nye kalve hver tredje uge fra 13 forskellige leverandører, blandt andet DKC (Dansk Kvægforskningscenter).

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi vil gerne have 72 ad gangen - og ikke under 14 dage gamle, siger Steen Prebensen, som satte malkekøerne ud i 2000 og derefter slog sig over på slagtekalve.

... Det er på tide at gentænke kalvefodringen ...

Der er 850 pladser på bedriften, og kalvene sendes til slagt, inden de bliver 10 måneder, som er kravet, når man leverer til Dansk Kalv.

- De ryger på tiden og vejer 208 kg slagtet i gennemsnit, fortæller Steen Prebensen.

Mælkefodringen registreres

De mindste kalve er opstaldet i dybstrøelsesbokse, som er under halvtag. Dette anlæg blev bygget i 2010. Her går kalvene, til de er 17 uger. Derefter kommer de ind i stalden bygget i 2007, hvor de går på spalter med sengebåse, indtil de sendes til slagt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kalvene er sorteret efter vægt, og de bliver således blandet på tværs af besætninger ved ankomst i tre grupper. I hver dybstrøelsesboks går der 24 kalve. Hos kalvene, der får mælk, er der en flytbar isoleret drikkeautomat. De får tildelt mælk efter størrelse, og i de første fem dage bliver mængden dagligt øget. I de sidste syv dage af mælkefodringsperioden bliver mælken reduceret gradvist.

- Dem, der får mest, får 6,5 liter om dagen, fortæller Steen Prebensen.

Al mælkefodringen registreres, og Steen Prebensen kan således følge den enkelte kalvs drikkeforbrug og -mønster inde på computeren på staldkontoret.

Kalvene bliver desuden vejet løbende: Ved ankomst, når mælkefodringsperioden er ovre, og når de skal slagtes.

Sojaskrå bør ikke anvendes i mælkeerstatning

For Steen Prebensen er det ligesom for alle andre slagtekalveproducenter vigtigt at fodre med det rigtige foder som supplement til mælkefodringen og dermed sikre den optimale tilvækst hos kalvene. Derfor var han heller ikke sen til at sige ja, da han blev spurgt, om han ville være til at afprøve et nyt startfoder som supplement til mælkefodringen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er Hamlet Protein, som sammen med Vestjyllands andel har stået bag afprøvningen af sojaproteinkoncentratet HP 300 på Steen Prebensens bedrift.

- Det er på tide at gentænke kalvefodringen, siger Anders Hagemann, Hamlet Protein, og tilføjer:

- Vi skal fodre kalvene som enmavede dyr, så længe de er det.

En del af baggrunden for projektet har været, at det er velkendt, at sojaskrå ikke bør anvendes i mælkeerstatning, men det er almindeligt at inkludere høje niveauer af sojaskrå i kraftfoderet på samme tid. Problemet er bare, at sojaskrå fra naturens side indeholder en række ernæringsskadelige stoffer - såkaldte antinutrionelle faktorer - som reducerer anvendeligheden betydeligt. Herunder indgår trypsininhibitorer som oligosaccarider og antigener.

- Vi vil helst undgå antinutritionelle faktorer i foderet til de unge dyr, da de blandt andet giver en lav proteinfordøjelighed og øger risikoen for diarre, forklarer Anders Hagemann.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Årsagen, til at der ikke er sojaskrå i mælkeerstatning, er således på grund af de antinutrionelle faktorer.

- Jeg har længe undret mig over, at specialister har haft stift fokus på mælkeerstatningens korrekte råvaresammensætning, men tilsyneladende ikke interesseret sig for det kalve æder som starttørfoder. Smågrise går fire uger hos soen, inden de fravænnes, og her kunne man aldrig drømme om at fodre så hårdt, som kalve bliver det og tilmed fra de allerførste levedage. Mit indtryk er, at mange, der arbejder med kalve, oplever problemer med diarre, mistrivsel og høj dødelighed. Vi plejer at sige, at 20 millioner danske smågrise ikke kan tage fejl af HP 300, og nu er det måske kalvenes tur til få et lidt bedre startfoder, siger Anders Hagemann.

Højere slagteværdi og sparede udgifter

Kalvene får kraftfoder ad libitum. Hos Steen Prebensen blev sojaskrå i kalvestarteren erstattet med HP 300 hos tyrekalvene i mælkefodringsperioden 13-42 dage efter, at de var ankommet til bedriften. Dette blev tildelt 182 kalve, og kontrolholdet fik den normale kalveblanding. I alt 364 kalve indgik i forsøget.

Startfoderet med HP 300 var en blanding med hel majs og havre optimeret med hensyntagen til en kalv i mælkefodringsperioden med diverse vitaminer og mineraler, fedtkilder og så videre. Der blev lavet ni gentagelser pr. behandling, hvor kalvene fik HP 300.

Den gennemsnitlige daglige tilvækst og den gennemsnitlige daglige foderoptagelse hos kalvene ses i tabel 1 og 2, hvor enkelte af resultaterne fra undersøgelsen er vist. Foderoptagelsen blev registreret på gruppebasis, mens tilvæksten blev målt for den enkelte kalv.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Resultaterne viser, at der var en øget tilvækst med HP 300 under mælkeperioden, når man ser på alle kalvene i alle seks runder (se tabel 1). Resultatet var dog ikke signifikant. Derimod blev der fundet en forskel på foderoptagelse, tilvækst og fodereffektivitetsgrad, når kalvene blev opdelt i tre grupper efter størrelse: store (124 kalve), medium (116 kalve) og små (124 kalve) (se tabel 2).

Gruppen af store kalve fodret med HP 300 havde den højeste signifikante tilvækst, mens gruppen med medium og små kalve fodret med HP 300 havde den laveste daglige tilvækst. En potentiel forklaring for den lavere tilvækst for medium og små kalve på HP 300 er, at proteinindholdet var to procentenheder lavere end planlagt i de første fire runder. Da proteinindholdet blev øget med de to procentenheder, voksede alle kalve på HP 300 væsentlig hurtigere med 130 gram pr. dag.

De store kalve i kontrolgruppen havde den højeste signifikante fodereffektivitetsgrad (kg foder pr. kg tilvækst), som var højere end hos de andre grupper bortset fra medium kalvene fodret med HP 300.

Slagtedataene viste en tendens til en højere slagtevægt for kalve fodret med HP 300 (se tabel 3). Disse kalve blev tilmed i gennemsnit slagtet tre dage tidligere end kalvene i kontrolgruppen, hvilket giver en værdi på cirka 67 kroner, idet man sparer omkostninger til foder og husleje.

Kalvene på HP 300 opnåede desuden en højere klassificering og dermed en højere afregningspris. Forskellen lå på 16 kroner pr. kalv i forhold til kontrolgruppen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Man skal regne med omkring 20 kroner i udgift pr. kalv pr. dag, når man antager, at kalvene får otte FE om dagen, siger Carsten Pedersen, Hamlet Protein.

I denne pris er der desuden taget højde for huslejen. Mælkeperioden vil med HP 300 desuden blive kortere, hvormed man sparer i indkøbt mælk.

- Hvis man tager 1,5 dag af, har man dækket omkostninger til HP 300, fortæller Carsten Pedersen og tilføjer:

- Der er mange ting, der kan gå ind og betale for omkostningerne.

På trods af at HP 300 er dobbelt så dyrt som sojaskrå, er Steen Prebensen meget positivt stemt overfor at erstatte sojaskrå med HP 300 i sit startkalvefoder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Efter, at vi var færdige med at slagte de kalve, som var med i forsøget, er kalvenes gennemsnitlige tilvækst faldet, siger han.

Hæver proteinniveauet

Selvom HP 300 overordnet tegner til at være et godt alternativ til sojaskrå i kalvefoder, peger Hamlet Protein på, at det kræver yderligere forskning for at finde den fulde værdi af HP 300 i kalvefoder.

I øjeblikket kører de således igen forsøg hos Steen Prebensen, hvor indholdet af HP 300 er hævet til 21 procent i kalvestarterblandingen. Kalvene, der er med i denne runde, slagtes til april/maj. Og først derefter kan resultatet af denne omgang ses.

Allerede nu oplever Steen Prebensen dog en forskel.

- Jeg synes næsten, at de er pænere i maven denne gang, når vi har hævet proteinniveauet fra 18,5 procent til 21 procent, fortæller han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dette er ifølge Anders Hagemann det samme, som man ser hos danske grise. ?