Lyt til artiklen:

Mund- og klovsyge udbrud 770 kilometer fra Danmark

00:00
Hastighed: ???x
04:10

Efter at den alvorlige dyresygdom mund- og klovesyge har ramt flere lande i Europa, opfordrer Fødevarestyrelsen nu alle, der kommer i de berørte områder til skærpet opmærksomhed på smittebeskyttelse.

I Slovenien, Ungarn og Østrig er der oprettet restiktionszoner, hvor der blandt andet er restriktioner på flytning af dyr. Den alvorlige dyresygdom mund- og klovesyge blev i januar konstateret i Tyskland og i marts i Ungarn og Slovakiet.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Der konstateres fortsat udbrud i Ungarn og Slovakiet. Sygdommen er ikke farlig for mennesker, men smitter dyr med klove (klovbærende dyr), blandt andet får, kvæg, hjorte, geder og grise. Sygdommen er en såkaldt anmeldepligtig sygdom, ikke bare i Danmark men i hele EU, skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Det betyder, at landmanden skal kontakte sin dyrlæge, hvis han får mistanke om, at dyr på besætningen kan have mund- og klovesyge. I Danmark skal dyrlægen kontakte Fødevarestyrelsen.

Bestseller-milliardær trækker købstilbud tilbage efter mund- og klovesyge

Se også:

Bestseller-milliardær trækker købstilbud tilbage efter mund- og klovesyge

Anmeldepligt

Anmeldepligten skyldes, at sygdommen er blandt de mest alvorlige dyresygdomme. Mund- og klovesyge kan være dødelig for dyrene, og selvom syge dyr kan komme sig, vil de ofte have varige mén. Mund- og klovesyge er i EU en kategori A-sygdom svarende til afrikansk svinepest og højpatogen fugleinfluenza.

Det betyder, at hvis en besætning smittes med sygdommen, er der krav om, at der straks iværksættes udryddelsesforanstaltninger, herunder aflivning af dyrene, oprettelse af restriktionszoner og rengøring og desinfektion af udbrudsbesætningen. Nødvaccination kan anvendes som en del af bekæmpelsesstrategien.

Tab i ydelse

Udbrud af mund- og klovesyge medfører store økonomiske tab for landbruget på grund af tabt mælkeproduktion, misvækst, øget antal aborter og øget dødelighed blandt kalve, lam, kid og smågrise. Endvidere må dyr, der har været smittet, ikke bruges til fødevarer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fødevarestyrelsen kan afholde udgifter og udbetale erstatning som led i bekæmpelse af mund- og klovesyge i en smittet besætning, herunder ved efterlevelse af de nødvendige påbud bl.a. om aflivning, fjernelse, destruktion eller rengøring. Dette følger af Fødevarestyrelsens erstatningsordning, som er i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler.

Spredning gennem besøgende

Mund- og klovesyge er meget smitsom, og smitter blandt andet via direkte kontakt mellem dyr og gennem luften. En besætning kan også blive smittet via foder og vand og via besøgende på gården som for eksempel ansatte, dyrlæger, landbrugskonsulenter, håndværkere, der kan have smitten på støvler eller udstyr. Smitten kan også spredes via landbrugsmaskiner og lastbiler med videre.

Da smitten spredes så let, opfordrer Fødevarestyrelsen også jægere, vandrere, mountainbikere og andre outdoorturister, der kommer i nærheden af områder med restriktioner som følge af udbrud af mund- og klovesyge i henholdsvis Ungarn og Slovakiet, til at rense deres

Bemærk at området med restriktioner også rækker ind i Østrig. Det betyder, at Fødevarestyrelsen også opfordrer danske turister i Østrig, til at rense deres udstyr, inden de returnerer til Danmark, hvis de kommer inden for området med restriktioner.

Mund- og klovesyge i Europa: Vær særligt opmærksom på smittebeskyttelsen

Se også:

Mund- og klovesyge i Europa: Vær særligt opmærksom på smittebeskyttelsen

Dyretransporter

Dyretransporter skal ifølge EU-lovgivningen rengøres og desinficeres hurtigst muligt efter aflæsning af dyrene. Undgå at tage smitte med hjem til Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Rådene lyder: Husk af rense tøj, støvler og udstyr, hvis du arbejder på en besætning med klovbærende dyr eller kommer i besætninger med klovbærende dyr i Ungarn eller Slovakiet som dyrlæge eller landbrugskonsulent, eller hvis du har været på jagt, cykel- eller vandretur i områder med udbrud af mund- og klovesyge, skriver Fødevarestyrelsen.

Særligt besætninger med klovbærende dyr skal sikre effektiv smittebeskyttelse og sørge for, at ingen, der inden for 48 timer har været i kontakt med dyr i de områder, der er underlagt restriktioner som følge af mund- og klovesyge i udlandet, kommer ind på besætningen.

Læs den seneste trusselsvurdering.