Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Brdr. Toft opgraderer mange sprøjter til præcision
Hos Brdr. Toft, Sprøjtespecialisten, i Hammel er interessen for at opgradere velfungerende ældre sprøjter stigende, det skriver de i en pressemeddelelse.
- Med de prisstigninger vi har set på nye sprøjter de seneste år, giver det rigtig god mening at se på opgradering af en eksisterende sprøjte, fortæller sprøjtespecialist Finn Søndergaard fra Brdr. Toft, og fortsætter:
- Hvis sprøjten er i mekanisk fornuftig stand og dækker behovet nogle år frem både med hensyn til bombredde og tankstørrelse, vil det oftest være yderst rentabelt at foretage en opgradering.
Han fortæller, at den primære opgraderinger er Isobus-opgraderinger, da det ifølge ham giver mange fordele, at man får en fælles platform på bedriften. En platform, der ikke bare er på sprøjten, men også på gødningsspreder og såmaskine med videre.
- Og så laver vi naturligvis autostyring, siger Finn Søndergaard.
Nyt ledningsnet
Hos Brdr. Toft arbejder man med en Isobus-løsning, som er velafprøvet og meget intuitiv i brug med en dansksproget menu. Med en Isobus skærm i traktoren bliver det muligt at køre GPS-sektionskontrol, variabel tildeling efter tildelingskort samt spotsprøjtning.
- Vores Isobus ECU har siddet på nye Bargam sprøjter i nogle år. Vi bruger den på vores mange fronttankløsninger, og vi har brugt den i flere år som opgraderingsløsning. Vi er rundet 400 kørende enheder med denne Isobus ECU. og kan stå inde for holdbarheden, og vi har rutinen i support, siger Finn Søndergaard.
Med i opgraderingspakken følger et komplet nyt ledningsnet til sprøjten. Både til styring af væske og eventuelle hydraulikfunktioner, fortæller han
- Vi oplever, at ældre sprøjter kan være "trætte" i ledningsnettet, og så er det ærgerligt at have investeret i ny computer, hvis man efterfølgende skal døje med ledningsfejl, siger han.
Løsningen fra Brdr. Toft kan håndtere op til 13 sektioner plus endedyser, eller der kan køres på enkeltdyse-niveau med mulighed for automatisk dyseskifte. Håndtering af el-hydraulik op til 9 funktioner er også muligt, ligesom hjulstyring, arbejdslys og rotorblink kan håndteres via Isobus.
Mere end elektronik
Hos Brdr. Toft er man, som også en del af navnet antyder, sprøjtespecialister. Og det gælder hele sprøjten, og ikke bare elektronikken, lyder det.
- Vi tager altid en dialog omkring muligheder og ønsker, og er den ældre sprøjte med få bomsektioner, kan det give mening at udvide antallet, så præcisionen bliver højere, fortæller Finn Søndergaard og tilføjer:
- Vi har de nødvendige komponenter på hylderne og i servicebilerne, det bil sige både dyserør, fittings, ventiler, slanger med videre.
Ofte er en del af opgraderingen også en generel servicering af sprøjten, herunder justering af bom og test af sprøjtens funktioner, eventuelt kombineret med et sprøjtesyn.
Mulighed for PWM
Hvor en ny sprøjte med alle krydser sat kan være en bekostelig affære, er sagen en anden for en opgradering, lyder det fra Brdr. Toft.
- Et typisk kit med Isobus ECU og komplet ledningsnet ligger i niveauet 22-24.000 kroner plus montering. For mange vil det være tilstrækkeligt, mens andre gerne vil have "hele pakken" og supplere med flere bomsektioner og bomhøjdeautomatik og fuld servicering af sprøjten, fortæller Finn Søndergaard, som peger på, at prisen også skal ses i lyset af, at det kan give fire-fem år mere med sprøjten.
Brdr. Toft tilbyder bomhøjdeautomatik både som stand-alone og Isobus med op til otte sensorer, så man kan få stabil bomføring, hvis mekanikken ellers er i orden.
- Vi oplever flere, der ønsker at tage skridtet videre end bare ISObus og GPS sektionskontrol på sektionsniveau. Her er den pulserende PWM-teknologi det rigtige valg, da det giver sprøjten enkeltdyselukke, kurvekontrol og mulighed for stor variation i doseringen med ens dråbestørrelse, endda mulighed for variabel dosering på enkeltdyseniveau, mener Finn Søndergaard.
Pulserende PWM-dyser giver mulighed for med samme dyse og dråbestørrelse at ændre doseringen i omegnen af plus/minus 30 procent på et lavfrekvenssystem,som kan tilvælges Isobus ECU-løsningen
- Og op til plus/minus 50 procent for et højfrekvens system som BbLeap, der også er i vores portefølje, men som koster lidt mere, siger Finn Søndergaard.