8,5 millioner kroner skal udvide mulighederne for elefantgræs

Ved at øge anvendelse af elefantgræs i byggeriet er der potentiale for reducerer reducere CO2-udledningen i Danmark med 90.000 ton CO2æ årligt i 2040.

Det er forventningerne i et nyt projekt, der bliver kalde Promise og består af Aarhus Universitet, Roskilde Universitet og DTU i samarbejde med StrawTech, Saint-Gobain Denmark A/S og planteavler Ole Møller Helbæk fra Thise.

GUDP har givet tilsagn på cirka 8,5 millioner kroner til, at projektet kan arbejde med at udvide anvendelsesmulighederne og transformere elefantgræs til en attraktiv højværdiafgrøde.

Se også:

Første høst af elefantgræs giver optimisme for fremtiden

- Elefantgræs er yderst effektiv i forhold til at optage og binde CO2 fra atmosfæren. Samtidigt vil det efter etablering kun kræve minimal pleje i de mere end 20 år afgrøden kan være på arealet. Oven i hatten er elefantgræs glimrende til at etablere gemmesteder for dyr og insekter, lyder det i en pressemeddelelse fra Aarhus Universitet.

Prmise vil opdele høsten af elefantgræs i en efterårshøst og en forårshøst. Om det fortæller projektleder Aidan Mark Smith, associate Professor fra Aarhus Universitet:

- I efteråret, hvor kulstofindholdet i elefantgræs topper, høster vi de grønne blade. Af bladene ekstraherer vi protein, der kan bruges som foder til enmavede dyr. Dermed udvides elefantgræs fra at være en energiafgrøde til også at være en foderafgrøde, siger han.

Se også:

Strøelsesvirksomhed efterlyser landmænd, der vil dyrke elefantgræs

Ekstraktionen af proteinet vil ske ved grøn bioraffinering. Bioraffineringen efterlader en proteinpasta, der kan anvendes som foder, samt en fiberfraktion.Fiberfraktionen egner sig ikke som foder, hvorfor projektet undersøger mulighederne for at lave biokul af denne fraktion.

Pointen i kun at høste bladene i efteråret og lade stænglen stå tilbage i marken og overvintre er, at stænglen tørrer naturligt sidst på vinteren og mineralindholdet falder.

- Det andet vi undersøger i projektet er, hvordan vi kan bruge biokul fra elefantgræs i bygningsmaterialer. Bygninger står typisk i minimum 50 år, men hvis biokul kan bruges som bygningsmateriale, der ikke afbrændes ved endt levetid, vil det være en rigtig effektiv måde at lagre det på, siger Aidan Mark Smith og fortsætter.

Se også:

Tidlig slåning af elefantgræs viser afgrødens fleksibilitet

- Helt basalt tager vi en afgrøde, der vokser fantastisk godt i Danmark, og som optager en masse CO2 fra atmosfæren, konverterer den til foder og til et bygningsmateriale, og lader landbruget og byggebranchen deles om at nedbringe deres klimaaftryk med metoden.

Projektet forventer at kunne reducere CO2-udledningen med 90.000 tons CO2æ i 2040 ved dyrkning af 5.000 hektar elefantgræs, dels reduktion fra ændret arealanvendelse og biobaseret energi og dels ved, at der sker en lagring af kulstof i biokul. Samtidig forventes en reduktion af kvælstofudvaskning på mere end 200 tons per år som effekt af elefantgræssets flerårige vækst med et dyb, permanent rodnet og lave kvælstofbehov.