Lyt til artiklen:

Økokøerne springer ud i foråret

00:00
Hastighed: ???x
01:36

Foråret er over os, dagene bliver længere, og traditionen tro betyder det, at de økologiske malkekøer bliver lukket ud på græs.

Søndag den 13. april inviterer Arlas økologiske landmænd over hele landet danskerne indenfor til Økodag - en festdag for hele familien, hvor man kan opleve køernes glæde, når de efter en vinter i stalden hopper, springer og løber ud på marken for første gang i år, skriver Arla i en pressemeddelelse.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Siden 2005 har Økodag været en fast forårs-tradition, hvor op mod 100.000 besøgende hvert år tager turen ud på landet for at opleve de økologiske køer blive sluppet løs. En tradition, der glæder Arlas landedirektør Henrik Lilballe:

- For mange familier er det en unik mulighed for at komme tæt på landbruget og se, hvor mælken kommer fra. Specielt for mange børn er det en stor oplevelse og noget de vil huske længe, siger Henrik Lilballe.

Aktiviteter for familien

For Økodag handler ikke kun om de glade køer. Det er også en dag fyldt med aktiviteter for hele familien. Børnene kan boltre sig på halmballer, prøve hoppekøer eller sidde i en rigtig traktor, mens de voksne kan få en snak med landmændene om livet på en økologisk gård.

Flere steder vil der også være smagsprøver på økologiske mejeriprodukter, naturaktiviteter med fokus på biodiversitet og mulighed for at klappe en kalv eller andre nuttede pattedyr. Dagens højdepunkt er dog klokken 12, hvor køerne springer ud på græs.

Økodag er åbent for alle, og interesserede kan finde en gård nær dem.