Lyt til artiklen:

Kvægrådgiver: Græs er ikke bare græs - man skal have formålet for øje

00:00
Hastighed: ???x
03:09

Meget har ændret sig på de 25 år Niels Martin Nielsen har været kvægrådgiver i Fjordland.- nye strategier og muligheder er kommet til. Men fokus er stadig det samme: god fordøjelighed af foderet og en høj ydelse er i fokus, lyder det fra kvægrådgiveren.

Niels Martin Nielsen har et stærkt fokus på fordøjelighed og valg af de rette sorter, når han rådgiver om fodersammensætningen hos kvægbønderne i Fjordland.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Han understreger især vigtigheden af at få den rigtige værdi ud af sine sorter og opfordrer landmændene til at have samme fokus på valg af græssorter som ved valg af avlsdyr - for det betyder meget for mælkeydelsen, skriver Fjordland i en pressemeddelelse.

- Viden om sortsafprøvninger er afgørende for at sikre, at man får det bedste udbytte. Man skal bruge den viden om græs, der er tilgængelig, og tilpasse sin slætstrategi efter den relevante viden, siger Niels Martin.

Han understreger desuden, at man som kvægavler skal være opmærksom på, om græsset bruges til afgræsning eller slæt - derudover også om man er økologisk eller konventionel kvægbonde.

Skånsom afklipning af græs giver højt proteinudbytte og lave foderomkostninger

Se også:

Skånsom afklipning af græs giver højt proteinudbytte og lave foderomkostninger

Fordøjelighed i fokus

Niels Martin Nielsen rådgiver blandt andet om at lave fordøjelige slæt til malkekøer. Han understreger, at fornuftigt sortsvalg, blandinger, slætstrategi og indlægningsstrategi i siloen skal tænkes sammen. For det gælder om at have det godt fordøjelig foder tilgængeligt på det rigtige tidspunkt.

- Man skal samtænke sine strategier, hvis man skal have det optimale ud af sit grovfoder. Slætstrategien er især afgørende, men man må ikke glemme det øvrige, da det hele hænger sammen, forklarer kvægrådgiveren og uddyber:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Græs er ikke bare græs - man skal have formålet for øje. Jo mere græs man bruger, jo mere fokus skal der være på fordøjelighed, siger han.

Niels Martin understreger blandt andet rådgivning om eliteafgræsning til økologiske mælkeproducenter, hvor der er stort fokus på at øge græsoptaget, uden at man går på kompromis med mælkeydelsen.

- Græs spiller en stor rolle for økologerne, og her bliver det meget vigtigt, at man ikke går på kompromis med fordøjeligheden af foderet, siger han.

Kalve trives godt på helt frisk græs

Se også:

Kalve trives godt på helt frisk græs

Nye teknologier og værktøjer bør inddrages

Niels Martin påpeger, at der i dag er flere værktøjer til rådighed for at lave prøver og lægge strategier, end der var for 25 år siden. Den mulighed for at have et stort vidensgrundlag for beslutningerne på bedriften, mener han er værd at gøre brug af.

- Redskaberne giver en god viden, når man eksempelvis laver sin slætstrategi eller sin indlægning. Du kan få data moduleret, som giver et godt beslutningsgrundlag for, hvilke sorter, der vil levere på de mest hensigtsmæssige tidspunkter ift. netop din jord og din strategi," forklarer jubilaren og afslutter:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- For 25 år siden havde vi ikke de samme værktøjer til planlægning af slæt - i dag har vi nogle virkeligt præcise værktøjer til vores rådgivning som eksempelvis slætstrategier, slætprognoser og værktøjer til afgræsning. Varmen og græsvæksten er på vej, og man kan følge græssets udvikling ved selvsyn i marken og supplere med værktøjernes fremskrivning af vækst og kvalitet på markniveau. Det er nogle gode beslutningsværktøjer til at skabe kvalitetsfoder til køerne, siger jubilaren.

Joost tog import af foderblandere efter egne gode erfaringer

Se også:

Joost tog import af foderblandere efter egne gode erfaringer