Lyt til artiklen:

BioCirc rejser 300 millioner til biogas, solcellepark og carboanlæg

00:00
Hastighed: ???x
02:28

BioCirc har ambitioner om at realisere energiprojekter for samlet én milliard kroner. Blandt andet vil selskabet bygge et af verdens største biogasanlæg i Skive. Til de planlagte projekter har selskabet brug for at rejse kapital fra investorer.

I en netop gennemført intern finansieringsrunde blandt selskabets aktionærer og medarbejdere er det lykkes at rejse 300 millioner kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Da runden endte med en markant overtegning fra specielt selskabets medarbejdere, indkalder BioCirc derfor til en ekstraordinær generalforsamling for at sikre, at medarbejderne også kan få deres ønskede tilsagn tilgodeset, skriver BioCirc i en pressemeddelelse.

- Det er gået over al forventning, og det er super dejligt at mærke den betydningsfulde støtte, som både aktionærerne og navnlig de ansatte -der netop har den bedste indsigt i, hvad der sker i vores bioøkonomiske koncern- har vist mig og resten af BioCircs ledelse. Det er en stor tillidserklæring og noget, vi er meget stolte af, siger administrerende direktør Bertel Maigaard.

Stormvejrsramt biogasselskab laver kvart milliard i underskud

Se også:

Stormvejrsramt biogasselskab laver kvart milliard i underskud

Bestyrelsesformanden for BioCirc glæder sig også over opbakningen til de fremtidige energiprojekter.

- Det er med stor ydmyghed, at bestyrelsen har modtaget dette signal fra både aktionærer og medarbejdere, og vi vil på den ekstraordinære generalforsamling søge at få godkendt et formelt mandat til at gennemføre en supplerende finansieringsrunde, så vi kan imødekomme den store efterspørgsel fra især medarbejderne, lyder det fra bestyrelsesmedlem Jens Bak Ibsen.

Medie: Biocirc har brudt loven i flere år

Se også:

Medie: Biocirc har brudt loven i flere år

Energiprojektet

Biocirc skal bruge den ekstra finansiering til udvidelse af Vinkel Biogas fra en tonnage på 430.000 ton til 1.100.000 ton biomasse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samtidig forventes biogasanlægget også at blive udvidet med et græs-protein anlæg, således at kommunen atter kan tage del i sin egen forpligtelse inden for den grønne trepart ifm. areal-omlægningen.

Solcellepark

Penge skal også bruges til etablering af cirka 55 hektar solcellepark rundt om BioCircs biogasanlæg i Skive. Selskabet forventer allerede at levere grøn strøm til nettet i maj måned 2025.

Carbon-anlæg

Selskabet har også planer om at konstruere fem Carbon Capture anlæg i henholdsvis Skive, Viborg, Vesthimmerland, Favrskov og Haderslev Kommune. Samlet skal anlæggene fjerne cirka én million ton C02 og dermed bidrage til de fem kommuners C02-reduktion.