Lyt til artiklen:

Forbud mod fravænning ved dag 21 vil have positiv effekt på antibiotikaforbrug

00:00
Hastighed: ???x
01:45

"Vil ministeren kommentere på, hvad udviklingen i retning af, at flere og flere grise fjernes fra soen, allerede når de er omkring 21 dage gamle, betyder for grisenes velfærd og sundhed, samt det stigende antibiotikaforbrug til fravænnede grise?"

Sådan har Enhedslistens Søren Egge Rasmussen spurgt minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Venstres Jacob Jensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ministeren besvarer spørgsmålet med en udtalelse fra Fødevarestyrelsen.

Søren udvider til 900 søer: Vi valgte at tro på griseproduktionen

Se også:

Søren udvider til 900 søer: Vi valgte at tro på griseproduktionen

Fra fødevarestyrelsen lyder svaret, at grise, der bliver fravænnet tidligere end 28 dage efter fødslen, er mere modtagelige for sygdomme herunder mave-tarmlidelser.

Det kan bidrage til at øge dødelighed, sygdomsfrekvens og dermed også antibiotikaforbruget.

Samtidig henviser styrelsen til en rapport fra AAU, som beskriver at mindre flytning af grise i farestalden sammen med en senere fravænningsalder giver bedre tramsundhed, højere tilvækst og mindre behov for antibiotikabehandling.

Derfor vurderer Fødevarestyrelsen også, at antibiotikaforbruget kan sænkes, og dyrevelfærden øges, hvis man politisk fjernede muligheden for at fravænne pattegrise indtil syv dage tidligere end dag 28.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fødevarestyrelsen vurderer dog også, at det vil være overimplementering af EU-lovgivning, hvis man begrænser muligheden for at fravænne ved dag 21, og at det også vil have erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Reglerne er i forvejen indrettet sådan, at man kun må fravænne ved dag 21, hvis pattegrisene flyttes til specialiserede stalde, der tømmes og renses og desinficeres grundigt inden anbringelsen af en ny gruppe, og som er adskilte fra stalde, hvor der holdes søer, for at minimere overførelsen af sygdomme til pattegrisene.