Abonnementsartikel

Maskinhandlere i landområder er ikke Naturklagenævnets kop te, så det sluttede med tommelfingeren nedad, da ansøgningen fra Tobico om udbygning af de eksisterende lokaliteter i Finderup ved Skjern blev behandlet i nævnet.

Derfor begyndte Jan Tobiasen, der ejer Tobico sammen med sin kone Lisbeth, at se sig om efter udvidelsesmuligheder i Skjern og kom i den forbindelse i kontakt med ejerne bag Skjern Maskincenter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det fører nu til overtagelse af maskincentret pr. 1. juni.

Har fået Deutz-forhandling

Fra 1. juni vil der også blive solgt Deutz-traktorer fra Skjern Maskincenter på Industrivej.

- Vi har fået Deutz-forhandlingen, og heldigvis kan det gå hånd i hånd med, at vi fortsat sælger John Deere fra forretningen, fortæller Jan Tobiasen.

Medarbejderstaben på 23 forbliver stort set uændret.

- Kjeld M. Jensen og Leo V.Pederser har jeg ansat, og den tredje af de i alt tre ejere af Skjern Maskincenter, Preben Overgaard, fortsætter som leder af Lunde-afdelingen, som jeg ikke har købt med, siger Jan Tobiasen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

10 år som importør

Tobico har i år 10 års jubilæum som importselskab. Indtil 1997 havde Jan Tobiasen solgt biler, men begyndte efterhånden at sælge maskiner til entreprenører, landbrug og have-park-området.

De første fem år bestred han og Lisbeth selv arbejdet, men i 2003 blev de første medarbejdere ansat, og siden er det gået stærkt. 500 til 800 maskiner passerer årligt gennem Finderup-virksomheden.

Det er Polaris traktorer og ATV, Thaler minilæssere, EuroComac minilæssere, Paload rendegravere og Faresin teleskoplæssere

Der er i dag 14 ansatte, og Tobico blev i både 2007 og 2008 udnævnt som gazelle-virksomhed.

Salget sker gennem 55 forhandlere over hele landet. Kun i Skjern-området agerer Tobico selv detailhander.