Lyt til artiklen:

Seges styrker husdyrområdet med forfremmelse af Anders Fogh

00:00
Hastighed: ???x
02:11

Hidtil har Anders Fogh målrettet arbejdet med kvægområdet, blandt andet med fokus på, hvordan avl kan fremme mindre metanudledende køer, men fremover vil han i parløb med afdelingschef Kent Myllerup samarbejde tæt om udvikling af hele husdyrområdet i Seges Innovation. Med andre ord kommer han til at favne både kvæg, grise og fjerkræ i sin nye rolle.

Der venter masser af udfordringer forude for netop husdyrområdet. Ifølge ministeriet for området vil den grønne trepart resultere i færre kvæg og grise i her i landet. Forudsigelser som disse skræmmer dog ikke Anders Fogh, skriver Seges Innovation i en pressemeddelelse.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Anders Fogh har en klar vision om at styrke samarbejdet om at øge bæredygtigheden på alle parametre i og på tværs af hele husdyrsektoren.

- Det handler ikke mindst om at skabe endnu større værdi som bindeled på tværs af sektorens værdikæde ved at få de nyeste innovationer, teknologier og løsninger ud at virke i dansk husdyrproduktion til gavn for klima, dyrevelfærd og miljø, lyder meldingen fra Anders Fogh.

Effektiv proteinproduktion

- Hvis man afskaffede alle husdyr i Danmark, så ville verden miste en effektiv og optimeret proteinproduktion, som er til stor inspiration for resten af verden. Landbruget og den animalske produktion er en presset størrelse, men for mig at handler det om at udvikle og ikke om at afvikle, siger Anders Fogh.

- En moderne husdyrbedrift skal i kunne levere mange flere "varer" end sunde fødevarer: Der skal også leveres god biodiversitet, grøn energi og rent miljø og etableres skov. Det betyder også, at data bliver endnu mere vigtige som indikatorer og dokumentation for bæredygtighed, fortsætter Anders Fogh.

Oven i rollen som souschef i Husdyr i Seges Innovation vil Anders Fogh også have den daglige ledelse af kvægområdet og koordinere og iværksætte diverse indsatser som skal medvirke til at udvikle og styrke kvægområdet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Anders Fogh vil desuden stadig have den overordnede ledelse af afdelingen for Avlsværdivurdering ved Seges Innovation.

Kollegaen Jacob Lykke Voergaard vil dog fremover lede afkomsinspektørerne samt varetage daglige drift af en række opgaver i Avlsværdivurdering.